Søndag den 14. februar ville i en coronafri tid være dagen, hvor børnene hiver Pippi-kostumer og superheltedragter frem fra gemmerne, stiller sig forventningsfulde op i kø og tjatter med en kølle mod den urimelig slidstærke tønde – indtil en far med forfrosne fødder overtager køllen og giver den sådan en på sinkadusen, at brædderne endelig rasler mod jorden.

Fastelavnsbollen, kagen, som vi spiser til tøndeslagningen, menes at stamme fra 1600-tallets Tyskland, hvor man spiste Heisswecken – varme, runde boller. Den sønderjyske betegnelse for fastelavnsbollen er i hvert fald ’hedvig’, hvilket jo minder en del om den tyske betegnelse. I Danmark har fastelavnsbollen udviklet sig i to forskellige retninger: enten en wienerbrødsbolle med flødeskum eller en gærbolle med cremefyld og glasur på toppen. I Sverige har de deres egen variant, den såkaldte semla.