Engang troede jeg, at jeg skulle være læge. Men det gik op for mig, at i stedet for at behandle syge mennesker ville jeg hjælpe folk med at holde sig raske ved at påvirke deres kostvaner. I dag arbejder jeg som kok på Klostervængets Skole, som er en af fem skoler i København, der deltager i et skolemadsprojekt igangsat af Københavns Madhus. Et af de helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi gør noget ved børnenes kræsenhed. Det er ikke altid så let. I begyndelsen serverede jeg eksempelvis ovnbagte rodfrugter. Jeg syntes selv, de var dejligt rustikke, men børnene kom og spurgte, hvad det var for noget mærkelig middelaldermad, jeg havde gang i. Jeg lærte ret hurtigt, at vil man have børn til at spise grøntsager, de ikke kender, skal man sørge for at holde dem adskilt. Men det er altså ikke alle mine retter, jeg serverer i små skåle, for jeg synes også, at de skal udfordres. Af samme grund kan det føles som en stor sejr, når man lærer dem at holde af nye smage. Som her den anden dag, hvor der stod to drenge fra 9. klasse og diskuterede, hvem af dem der havde spist flest af mine hjemmesyltede rødbeder. Hjemme laver jeg også rigtig meget mad. Jeg elsker at tænde for anlægget og gå og røre i gryderne, mens jeg lytter til musik eller hører et godt radioprogram. Hjemme kan jeg putte al den peberrod i maden, jeg har lyst til, eller servere rå hvidkålssalat, hvis jeg vil. Eller det vil sige, nu bor jeg her jo ikke alene. Og da min kæreste er stor fan af kød, og jeg er vild med grøntsager, kan der opstå kultursammenstød, men det skaber samtidig en meget god balance. For på den måde bliver maden forskellig, alt efter hvem af os der har tilberedt den. De dage, hvor det bare skal gå hurtigt, kan jeg godt lide at lave omelet, fordi det er en ret, som kan varieres i det uendelige med alt mulig forskelligt 'fyld'. Jeg er blandt andet vild med at servere den med stegte kartofler, løg, timian og chili. Gerne sammen med et stykke groft rugbrød. Skal det være mere eksklusivt - eksempelvis en dag, hvor der kommer gæster - er kammuslinger med selleripuré og ristede hasselnødder et hit. Det er en ret, hvor der er en god balance mellem det cremede og det knasende. Og så har man samtidig en undskyldning for at servere champagne. FACEBOOK