Der er ingen overhalingsbane uden om det – efteråret – med en hel sæson af vinter i hælene. Det er årstiden, hvor pigerne smider sommerkjolen for at trække i overtræksbuksen og man igen skal rende forkølet rundt på et knitrende underlag af salt fra Vej og Park, selv om det ikke fryser.
Byens udeservering, musikfestivaler, isbarer, bådudlejning, badeanlæg og strandbarer lukker ned, men hvad med folkene bag? Går de i hi, eller flyver de med trækfuglene mod syd, når de sidste strandstole klappes sammen?




























