Sushien nåede ikke frem til alle Dansk Supermarkeds butikker i går, og et parti vin lader vente på sig.
Konsekvenserne af lastbilchaufførernes blokade har været til at overse for butikkerne. Men fortsætter blokaderne endnu en dag, ville det kunne ses på mælkehylderne.
»Hvis det fortsætter en dag til, kan det få alvorlige konsekvenser for os. Men det er især blokader på tværs af Sjælland og Fyn, der påvirker leverancen af mælkeprodukter«, siger pressekoordinator hos Arla Foods, Theis Brøgger.




























