Færre og færre danske skolebørn vælger sødmælk til madpakken i spisefrikvarteret.
I løbet af 10 år er sødmælkens andel af skolemælken faldet fra 15 til omkring fire procent, skriver Mejeriforeningens nyhedsbrev.
Støt faldende forbrug af sødmælk
Mejerienes Skolemælksordning kan foreløbig konstatere, at faldet fortsætter for den kommende sæson. 110.000 skoleelever er indtil nu tilmeldt ordningen. Heraf har kun 4.500 valgt en kvart sød.
Og det kommer ikke som en overraskelse for Lars Witt Jensen, der er koordinator i Skolemælksordningen.

