iBYEN.dk spørger i anledning af Copenhagen Cooking en række af byens madpersonligheder, hvor de selv foretrækker at spise. Følg med de kommende dage.
Thomas Herman, hvor går du selv ud og spiser?
»Det er jo meget blandet. Det kommer an på hvor i byen jeg er. Men jeg vil gerne nævne Yans Wok i Bagerstræde 9. De er rigtigt gode til kantonesisk mad. Det er et rent sted, og jeg har fulgt dem siden de holdt til i Bredgade. Hov nu fløj der en fugl ind i restauranten! Jeg må lige have fat på nogle, der kan få den ud, inden den laver ulykker. Et øjeblik...«.
