iBYEN.dk spørger i anledning af Copenhagen Cooking en række af byens madpersonligheder, hvor de selv foretrækker at spise. Følg med de kommende dage.
Torben Klitbo, hvad har været den største restaurantoplevelse i år?
»Hvis vi taler gourmetmad og jeg skal give den fuld gas, så går jeg ofte på Søllerød Kro. Jeg er frankofil, og da jeg boede i Paris, var køkkenchefen på Søllerød Kro, Jacob de Neergaard, dj på den lokale bar. Han har den samme madforståelse, som jeg har. Det er klassisk og godt, god mad, god vin og fantastisk betjening. Jeg er i det hele taget ikke så meget til det skandinaviske køkken og nok en anelse gammeldags. Jeg er lidt træt af gelebrikker«.