Nogle synes, at portvin er den bedste vin, man kan komme ud for; andre mener, at champagne er det ypperste, vinverdenen kan byde på; men i sommervarmen tænder jeg mest på manzanilla.
Det skyldes måske, at jeg lige er kommet hjem fra Sydspanien, hvor et glas knastør, kølig sherry ikke bare er et forfriskende glas, når man søger ind i skyggen, men hvor denne specielle vin faktisk også er det bedste, man kan tænke sig til de lokale tapas. Og så koster en flaske altså nada! (ingenting).
Når jeg tænder mest på manzanilla, er det, fordi det er den mest elegante sherrytype, og jeg skynder mig at sige, at der intet mormoragtigt er over at drikke manzanilla eller fino. Tør vin til snacks
Vinene er mere tørre end langt de fleste hvidvine, vi normalt drikker, og især for manzanillaens vedkommende er det en vin, der passer til salte snacks som mandler, nødder, oliven, ansjoser og krydrede pølser (chorizo), til ristede rejer og grillstegte jomfruhummere, fiskefileter og –frikadeller, faste, lagrede oste.
Ja sæt en flaske manzanilla på spisebordet direkte fra køleskabet, og når først smagen er kommet ind under huden efter det første glas, opdager du, at flaskens indhold hurtigt forsvinder, mens man sidder og hapser til de forskellige ting på bordet. Sherry på spansk
Sherry har – fortjent – et dårligt ry, for der er kommet mange flasker til landet med noget brunt og sødligt pullimut i. Sådan kan sherry også være, når det kommer ud på eksportmarkedet og er sødet med druekoncentrat helt i overensstemmelse med lovgivningen og den engelske smag.
Men det er ikke sådan, spanierne i Andalusien, hvor sherry produceres, drikker deres lokalprodukt.
De drikker et glas lys gul vin, måske har den en lille grøn tone, hvor man i den velduftende, intense næse finder friske mandler eller hasselnødder, hvor munden er knastør, men alligevel fyldig, for vinen er før lagringen forstærket med neutral spiritus, så alkoholprocenten ligger på 15-15,5 procent.
