Kogebogfatteren vil have det sidste måltid i det fri

I familiens skød. Kogebogsforfatter og madskribent Tina Scheftelowitz vil gerne spise sit sidste måltid sammen med venner og familie - og uden bønnestager i størrelse 34.
I familiens skød. Kogebogsforfatter og madskribent Tina Scheftelowitz vil gerne spise sit sidste måltid sammen med venner og familie - og uden bønnestager i størrelse 34.
Lyt til artiklen

Tina Scheftelowitz er kogebogsforfatter og madskribent.

Hvad ville du spise som dit sidste måltid?
Jeg ville lave en moderne, funky version af ’1001 nats eventyr’. Der skulle være knald på farverne, bunker af farvestrålende stoffer og puder, levende lys, lækker arabisk musik og mænd, der dansede rundt med olieindsmurte overkroppe. Dværge og smukke kvinder til at lave maden, og Anden skulle optræde i turban. Det arabiske køkken er mit favoritkøkken, så vi skulle spise en masse saftige krydrede småretter: kød, fisk, hummus og selvfølgelig salater. Desserten skulle være en masse lækker konfekt serveret på en nøgen sort mand, ligesom man kan få sushi på en nøgen kvinde i Japan. Hvad ville du drikke til?
Jeg synes, øl, vin og bobler smager godt og kommer let til at drikke for meget til fester. Så ideelt set skulle drikkevarerne være sådan nogle, der har de smagsmæssige egenskaber, alkoholen tilfører, men som man ikke blev alt for fuld og træt af. Gerne en champagnecocktail som velkomstdrink lavet på champagne, orangelikør, lime og flormelis. Der skulle være potent, parfumeret hvidvin, som jeg elsker, og en hel bunke spændende øl. Og alt sammen skulle bare være helt frit og for meget af det gode, som Mae West siger.

Hvem skulle sidde med til bords?
Min store dejlige familie og mine bedste venner. Og de skøreste og dejligste kanaljer, jeg har mødt gennem mit liv. Mennesker af kød og blod, som får mig til at grine. Adgang forbudt for bønnestager i størrelse 34.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her