Lørdag
Jeg drikker en kop kaffe, da jeg står op. Det gør jeg altid, hvis jeg har tid til det; vi har sådan en fancy espressomaskine, hvor man hælder nyristede bønner i.

Min kæreste Pernille tager på arbejde, men jeg har fri, så jeg ser ugens kamp i engelsk fodbold på tv. Jeg er Chelsea-fan. Jeg er urokkelig på det punkt. Det har jeg været, siden jeg som 10-årig begyndte at se ’Tipslørdag’ på DR.

Kampen ser jeg hjemme fra sofaen sammen med min hund, det er en labrador. Den hedder Chelsea.

Adam Price: Noma-folk er 2010’ernes dogme-instruktører En kollega fra Noma ringer og spørger, om jeg vil med på Østerbro Stadion, men jeg har det lidt skidt, fordi jeg vist ikke fik spist nok på arbejdet i går, og er ikke lige i humør til fadøl og grillpølser. Men om aftenen kommer min barndomsven Okan hjem til mig, og så drikker jeg alligevel en øl eller to sammen med ham på Islands Brygges lokale værtshus, Haraldsborg. Søndag Jeg mødes med min studiegruppe et par timer. Jeg læser HD på Handelshøjskolen ved siden af mit job på Noma. Resten af fridagen bruger jeg sammen med min søde kæreste, vi laver en oksesteg til aftensmad og åbner en flaske vin. Den er lavet 100 procent på en drue fra Nordøstitalien, der hedder Corvina. Den smager ikke godt. Det er en skuffelse. Men vi drikker den alligevel. Mandag Egentlig har jeg fri, men jeg ved, at vi kommer til at få travlt, uanset hvilket nummer vi bliver på listen over verdens bedste restauranter. Så jeg tager ud til Noma for at få ordnet nogle ting, inden det går løs. Om mandagen holder vi lukket, René (Redzepi, red.) og de andre høje herrer er i London, så der er helt stille.

Eftermiddagen bruger jeg på at skrive på den opgave, jeg er ved at lave på mit studie. Jeg ved, at meldingen om, hvad nummer Noma er blevet, vil komme i løbet af aftenen, så jeg sætter mig og spiller computer, ’Leauge of Legends’. En sms fra James, Nomas assisterende restaurantchef, tikker ind. Han skriver en fællesbesked til Nomas ansatte og spørger, om vi ikke skal mødes på K Bar til et glas champagne.