Minister forsøger sig med nyt ernæringsmærke

Det offentlige forsøger nu for tredje gang at lancere et ernæringsmærke, der skal sidde på varerne i supermarkederne og gøre det nemt for danske forbrugere at vælge de sundeste produkter. I september faldt et forslag fra forbrugerminister Lars Barfoed (K) på jorden efter massiv kritik fra ernæringseksperter og detailhandlen. Anderledes mærke Mærket skulle ellers afløse en anden fiasko, Ernæringsrådets hedengangne S-mærke, der døde på grund af manglende kendskab i befolkningen. Det nye ernæringsmærke er markant anderledes end det forslag, der blev opgivet i september, og som Forbrugerministeriet nu selv erkender, var problematisk. Ifølge det tidligere forslag til ernæringsordning måtte kun relativt få varer - som for eksempel Ylette, 10+ Cheasy-ost og kalkunkød - pryde sig med prædikatet sundt, mens havregryn og magert oksekød ikke var at finde blandt de sundeste varer. Grunden var, at alle varegrupper blev skåret over samme kam, hvad angår fedt og sukkerindhold. 'Et bedre forslag' Groft sagt skulle alle faste fødevarer f.eks. have et fedtindhold på under 3 gram per 100 gram. Det giver mening i forhold til mælk, men ikke i forhold til for eksempel oksekød, hvor selv den mest magre og dermed sundeste udskæring ikke kan komme så langt ned. I det nye forslag kan både havregryn og magert kød nu få det bedste mærke. »Vi har lyttet til den kritik, der har været fra erhvervene og fagkundskabens side. Jeg synes, det er et bedre forslag. Det er rigtigt, at vores tidligere forslag havde den konsekvens, at nogle fødevarer, som vi var enige om, var sunde og indgår i den daglige kost, ikke fik den bedste bedømmelse«, siger forbrugerministeren, der dog ikke vil høre tale om, at det tidligere forslag faldt til jorden. »Der er en underlig tendens til, at det skal være negativt at lytte til kritik og derefter gøre det bedre«, siger ministeren. Mere gennemtænkt Også fagkundskaben roser forslaget: »Det nye forslag er langt mere gennemtænkt og virker ernæringsmæssigt meget mere fornuftigt. Man kan ikke lave sådan et mærke uden at tage hensyn til produktgrupper. Man skal respektere, at folk gerne vil have en madkultur og spise forskellige ting«, siger professor Arne Astrup, Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen. Ernæringsordninger kan på grund af EU-regler ikke tvinges igennem. De skal være frivillige. Men en af markedets storspillere, Coop, der blandt andet driver Brugsen-kæderne, Kvickly og Irma, er lunken over for ministerens nye forslag: »Fra en relativ betragtning er det bedre end det sidste, fordi det opererer med forskellige kriterier. Men vores specifikke problemstilling er, at vi er en nordisk virksomhed, og vi er grundlæggende imod, at man laver nationale mærkningsordninger«, siger miljøchef Mogens Werge. »Det kan ikke udelukkes, at vi går ind i aftalen, men det er lige så sandsynligt, at vi ikke vil - det kan vi ikke vurdere nu«, siger han. Dansk Supermarked med blandt andet Bilka, Føtex og Netto vil have tid til at studere ordningen, før de udtaler sig. Brancheorganisationerne FødevareIndustrien og Dansk Handel & Service forbeholder sig retten til at være »behersket positive« ifølge webstedet Altinget.