0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Paul Cunningham: »Havregryn smager af savsmuld«

Paul Cunningham er chef på The Paul i Tivoli.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg laver som regel morgenmad, for min kone, Lene, møder allerede på arbejde klokken otte, så til daglig er det mig, som afleverer vores to drenge.

Ni ud af ti gange står den på havregrød, hvilket ikke skal forveksles med havregryn. Sidstnævnte smager nemlig af savsmuld eller fuglefrø. Og skulle jeg tvinges til at spise en skål havregryn, ville jeg stille dem i blød om natten over og hælde varm mælk over ved servering. Så bliver de faktisk meget gode.

Havregrød a la crème brulée
Til gengæld elsker jeg havregrød, som har en blød og lækker konsistens. Engang arbejdede jeg på et luksushotel i England, hvor de serverede gourmet-havregrød, lavet efter en gammel skotsk opskrift. Den røres sammen på mælk eller fløde, tilsat en klat smør, en skefuld sukker og en lille sjat whisky. Bagefter drysser man med brunt sukker, som varmes under en gasbrænder, så overfladen bliver sprød ligesom på en crème brulée. Det smager himmelsk. Pivgodt! Og på disse breddegrader passer det også meget godt med en lille dram om morgenen, når nu det altid er så koldt.

Selv om jeg er englænder, spiser jeg yderst sjældent english breakfast. Det sker højst tre gange om året. Jeg elsker min snooze-knap. Så om søndagen kan jeg godt lide at sove længe. De to små mennesker, der bor her ud over min kone, er så søde, at de lister rundt på tåspidserne for ikke at vække deres far.

Enkelte gange, når jeg vågner ved 11-tiden, er jeg så heldig, at Lene har lavet det store morgenbord med æg og kogt skinke.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere