Øl smager som bekendt bittert, og det kan mange unge mennesker ikke lide. Og nogle af dem vil heller ikke ses på en smart bar med en traditionel ølflaske i hånden. Det er man klar over hos Carlsberg, der ikke er interesseret i at tabe en generation af øldrikkere på gulvet. Derfor har de nu brygget en øl med friskere smag til de moderne unge, der går op i udseende. Øllen hedder Copenhagen og lanceres nu i Danmark, før den sendes ud på verdensmarkedet næste år.
LÆS ARTIKELCorona sælger bedre end Heineken på stranden Flasken er designet med afsæt i København som international mode- og designby, oplyser Carlsberg. »Vi kan se, at der er en række forbrugere, herunder kvinder, som er meget bevidste om designet, når de vælger drikkevarer«, siger Jeanette Elgaard, der er innovationsdirektør i Carlsberg.

