Danske supermarkeder er blevet bedre til at tænke på bæredygtighed, når de køber fisk ind til deres butikker.
Det viser et tjek, som miljøorganisationen Greenpeace har gennemført. Her har organisationen rangordnet 12 forskellige supermarkeder efter, om kæderne har en politik for bæredygtige fiskeprodukter, mærkning af produkter, indkøbsaftaler eller truede arter i sortimentet.
Tilsvarende gennemgang af supermarkederne foretog Greenpeace i januar og kan på den baggrund konstatere, at det går den rigtige vej for fiskene på hylderne.