Mandag den 30. april 2011 vil gå over i danmarkshistorien for restauranter.
Ikke nok med at Noma for tredje år i træk blev kåret som verdens bedste restaurant, men Danmark fik for første gang to restauranter med på det britiske madmagasin Restaurant Magazines liste over de 50 bedste restauranter i verden.
Ifølge chefredaktør på månedsmagasinet Gastro, Jesper Uhrup Jensen, er det Geraniums placering som nummer 49 på listen, der er den vigtigste nyhed.
»Det siger noget om, at dansk gastronomi er meget mere end Noma«, siger han til Ritzau.
LÆS OGSÅ Østerbro-restaurant er med på top 50
Mange restauranter har prøvet at være med på listen et enkelt år og så ryge ud igen, men Jesper Uhrup Jensen tror på, at Geranium vil bide sig fast.
»Geranium vil tage nogle store spring op ad listen de kommende år. Jeg tror, Geranium har gjort sin entre for at vandre længere op ad listen«, siger han.
'Gennemført velsmag fra start til slut'
Den spådom er redaktør på Den Danske Spiseguide Bent Christensen enig i.
»Rasmus Kofoeds køkken er helt uforudsigeligt, og selv om han er verdensmester, så har han ikke fundet sit sidste udtryk endnu. Så man kan bestemt ikke udelukke nogle gode overraskelser fremover«, siger han.
Guldkok efter ny triumf: Man bliver helt rundtossetIfølge Jesper Uhrup Jensen kan Geranium godt måle sig med Noma, og det er derfor ikke utænkeligt, at Noma og Geranium om nogle år vil kæmpe om førstepladsen i verden.
»Geranium er gennemført velsmag fra start til slut. Hvor Noma måske mere er en intellektuel oplevelse, er Geranium ren vellyst og velsmag. Men man kan ikke rigtig sammenligne de to, fordi de er så forskellige. Geranium er ikke så eksperimenterende og legende, som Noma«, siger Jesper Uhrup Jensen.
LÆS ANMELDELSE AF GERANIUM (6 hjerter, anmeldelse fra 2010)
Mesterkok præsenterer velsmag i verdensklasseDet er en stor bedrift, at Noma for tredje gang er nummer et på listen, men det havde ikke betydet så meget, hvis Noma var blevet skubbet af tronen, mener Jesper Uhrup Jensen.
»Det havde måske gjort lidt ondt i forfængeligheden hos Noma, men det havde ikke gjort den store forskel«, siger Jesper Uhrup Jensen.
Danmark kan mere endnu
Det er Bent Christensen ikke helt enig i.
»Det er en fantastisk bedrift at være nummer et tre år i træk. Det bliver meget svært for andre i fremtiden at gøre efter«, siger han.
Interessen for dansk gastronomi er nu så stor, at det ikke er umuligt, at Danmark kan få tre restauranter med på listen om to til tre år, mener både Bent Christensen og Jesper Uhrup Jensen.
LÆS OGSÅ Nyhed om Nomas topplacering røg for tidligt ud
ritzau
fortsæt med at læse