I San Franciscos Chinatown, et af de største kinesiske samfund uden for Asien, er indbyggerne stærkt ophidsede over udsigten til, at salg og besiddelse af hajfinner forbydes i Californien. Det vil også sætte en stopper for hajfinnesuppe, der regnes for en stor delikatesse og som helt uundværlig ved kinesiske bryllupper.
Og særligt i den ældre generation af byens kinesere opfattes lovforslaget som et anslag mod kinesisk kultur. Senator Leland Yee, der har kinesiske rødder og er kandidat til borgmesterposten i San Francisco, påpeger over for New York Times, at suppen har været en del af kulturen i tusindvis af år. LÆS ARTIKELHajfinnesuppe bringer Michelinguide i knibe


