Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nye tanker. Henrik Yde-Andersen fra michelinrestauranten Kiin Kiin har droppet sit burgereventyr med Burger & Bun.
Foto: CHRISTENSEN NIELS

Nye tanker. Henrik Yde-Andersen fra michelinrestauranten Kiin Kiin har droppet sit burgereventyr med Burger & Bun.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hypet gourmetburgerbar på Vesterbro er lukket

Men nyt er på vej på adressen Istedgade 60. Og ejerne er stadig de samme.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke lang tid, den fik lov til at ligge der, Burger & Bun. Godt og vel to år faktisk.

Men nu er den ellers vildt hypede burgerrestaurant på Istedgade fortid. I stedet åbner en helt ny restaurant, hvor det spanske køkken møder det asiatiske.

Makkerparret bag michelinrestauranten Kiin Kiin, Henrik Yde-Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong, slår nemlig 12. september, altså næste onsdag, dørene op til Yuma, der hvor Burger & Bun ellers har holdt til.

Yde-Andersen og Treetawatchaiwong driver i forvejen, udover Kiin Kiin, blandt andet en thai-bistro på Nørrebro, en kinesisk dim sum-restaurant i Indre By, et spisested i Bangkok og den senest tilkomne, Chai Wong på hjørnet af Thorvaldsensvej og H.C. Østedsvej på Frederiksberg.

Mistede interessen
Men den kommende tid står den på at skabe nyt liv på adressen Istedgade 60, hvor burgereventyret er forbi.

»Jeg mistede interessen, længere er den ikke. Det var en fin forretning med overskud og alt, men som altid skal man have hjertet med i det, man laver, og det havde jeg ikke til sidst. Så må man skifte hest. Og er udtrykket og ideen gourmet burger ikke lidt slidt? Efter at have brugt sommeren på at tabe 20 kilo og komme tilbage i form, var pommes fritter bare ikke så tillokkende mere«, siger Henrik Yde-Andersen til politiken.dk.

På Burger & Bun, der lå i en tidligere smørrebrødsforretning, kunne man ellers hoppe ud i fire forskellige burgervarianter, hjemmelavede pommes frites med hvidløgsmayo, remoulade eller ketchup. Dertil kunne man drikke milkshake, sodavand eller den specialbryggede L.A. Lager fra Vesterbro-bryggeren Mikkeller.

Maden i det lille lokale blev serveret på en plasticbakke, pakket ind i papir, uden kniv og gaffel.

Studenter kan være forsøgskaniner
På Yuma er burgerbollerne og bøfferne altså skiftet ud med eksempelvis paella, rejer stegt med sesam wasabi og gris stegt med chili og hellig basilikum.

Henrik Yde-Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong Aroii Thai take away er også rykket med og tilbyder fremover krydret mad hver dag fra kl. 17 på Istedgade.

Op til åbningen af det nye spisested lancerer Henrik Yde-Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong et særarrangement.

»Vi vil gerne lave en studentermiddag tirsdag 11. september for 30 sultne, unge mennesker som dels gider spise gratis, samt være overbærende forsøgskaniner, når vi tænder op for komfuret«, siger Henrik Yde-Andersen.

Reservation foregår via den nye restaurants hjemmeside, www.yuma.dk, men de studerende kan først reservere bord fra mandag morgen kl. 12. Hvis man vil spise med, skal man desuden medbringe sit studenterkort.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden