Aronia bærret kan blive en guldgrube, hvis forskere kan bevise, at det lille bær er ekstra sundt. Det arbejder danske planteavlere på.
Foto: FINN FRANDSEN

Aronia bærret kan blive en guldgrube, hvis forskere kan bevise, at det lille bær er ekstra sundt. Det arbejder danske planteavlere på.

Nyt om mad

Danskere jager en ny superfrugt

Bær ved navn Aronia skal blive det nye store hit blandt sundhedssøgende mennesker verden over. Det dyrkes på Fyn.

Nyt om mad

Det er op ad bakke at markedsføre noget, der i folkemunde hedder ’surbær’, uanset at det kan være nok så sundt.

Men gudskelov har de sorte bær på marken ude foran Institut for Havebrugsproduktion i Årslev på Fyn også et langt flottere navn: aronia eller på dansk sortrøn.

Samtidig er dets indhold af antioxidanter, målt efter deres samlede effekt mod frie radikaler i et reagensglas, imponerende.

Aronia måler nemlig 160,2 mikromol trolox-ækvivalenter på Orac-skalaen mod blåbærs sølle 50-60. Dermed er et af elementerne til en superfrugt i hus.

Bærret smager ikke godt Det ændrer dog ikke på, at bærret smager bittert og fladt på en gang. »Det har et smagsproblem, ellers havde det her et kæmpestort potentiale«, siger seniorforsker Martin Jensen, der er hortonomuddannet og ekspert i frøbiologi. I Martin Jensens laboratorium står 11 kasser med forskellige sorter aroniabær, der nu skal smagstestes for at identificere sorter med en bedre smag. Forsøget skal også identificere det perfekte plukningstidspunkt og undersøge, om det hjælper at give bærret en kort tur i fryseren for at fjerne nogle af bitterstofferne. »Sagen er jo, at lande i hele verden er begyndt at masseproducere solbær og kirsebær, og priserne er styrtdykket. I Danmark skal vi finde noget andet at dyrke – vi skal ud af massemarkedet. En måde er at begynde at lave ’functional foods’«, siger han.

Nyt bær kan måske få patent

Håbet er at finde et aroniabær, som forbrugerne vil have. Det vil bestemt heller ikke være skidt, hvis de kan finde et bær, der er så specielt, at det kan beskyttes med plant variety rights – altså patenteres.

Martin Jensen ved som forsker godt, at der er »meget tvivl om, hvordan antioxidanter virker«. Men hvis antioxidanter viser sig at have en stor og positiv virkning, så har aronia flere af dem end både blåbær, tranebær og granatæbler.

»Vi vil meget gerne have meget stærkere klinisk belæg for, at der sker noget i mennesker, når man spiser disse bær. Men det ville også forsinke de potentielt positive effekter for folks sundhed, hvis vi skal vente 20-30 år på, at der kommer de store, kliniske, dobbeltblindede studier«, siger han.

Derudover tyder forskningen på, at aronia også har andre virkninger: f.eks., at det virker mod for højt kolesterolniveau, for højt blodtryk, diabetes II og muskeltræthed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden