Lyt til artiklen
Det er op ad bakke at markedsføre noget, der i folkemunde hedder ’surbær’, uanset at det kan være nok så sundt. Men gudskelov har de sorte bær på marken ude foran Institut for Havebrugsproduktion i Årslev på Fyn også et langt flottere navn: aronia eller på dansk sortrøn. Samtidig er dets indhold af antioxidanter, målt efter deres samlede effekt mod frie radikaler i et reagensglas, imponerende. Aronia måler nemlig 160,2 mikromol trolox-ækvivalenter på Orac-skalaen mod blåbærs sølle 50-60. Dermed er et af elementerne til en superfrugt i hus.
Bærret smager ikke godt
Det ændrer dog ikke på, at bærret smager bittert og fladt på en gang.
»Det har et smagsproblem, ellers havde det her et kæmpestort potentiale«, siger seniorforsker Martin Jensen, der er hortonomuddannet og ekspert i frøbiologi.
I Martin Jensens laboratorium står 11 kasser med forskellige sorter aroniabær, der nu skal smagstestes for at identificere sorter med en bedre smag. Forsøget skal også identificere det perfekte plukningstidspunkt og undersøge, om det hjælper at give bærret en kort tur i fryseren for at fjerne nogle af bitterstofferne.
»Sagen er jo, at lande i hele verden er begyndt at masseproducere solbær og kirsebær, og priserne er styrtdykket. I Danmark skal vi finde noget andet at dyrke – vi skal ud af massemarkedet. En måde er at begynde at lave ’functional foods’«, siger han.
Nyt bær kan måske få patent
