Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afgået ved døden. Stillehavsøstersen  Crassostrea gigas er under angreb af en dødelig herpesvirus i store dele af Europa. Virussen angriber larver, unge østers og i nogle tilfælde voksne som denne fra saltvandssøen Étang de Thau.
Foto: LARS DAHLAGER

Afgået ved døden. Stillehavsøstersen Crassostrea gigas er under angreb af en dødelig herpesvirus i store dele af Europa. Virussen angriber larver, unge østers og i nogle tilfælde voksne som denne fra saltvandssøen Étang de Thau.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den europæiske østers er ved at dø

En dødelig og uhelbredelig herpesvirus har smittet skaldyret i hele Europa.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der kan blive mangel på østers til vinter. Bortset fra de danske.

»Vi er i store, store problemer«.

Udviklingschefen for skaldyrsfarmen Medithau, Jean-Jacques Thibaut, er en generøs og smilende fransk herre, der kan åbne østers med en hastighed, som vi andre sprætter post op med.

Men Thibaut har svært ved at holde mundvigene oppe her til sommer. For hans østers er ved at dø.

LÆS ARTIKEL Medithaus kontorer og fabrik ligger ved bredden af Frankrigs næststørste sø, Étang de Thau, i Languedoc-Roussillon – en saltvandssø, der lægger vand til regionens vigtige og omfattende produktion af skaldyr.

Medithau dyrker østers på reb, der hænger ned fra særligt konstruerede bure 50 meter fra bredden. De mest avancerede af burene er udstyret med solfangere og motorer og sørger elektronisk for at hæve rebene med østers op af vandet med jævne mellemrum.

Det er en avanceret teknik, der skal efterligne tidevandet, og som får østers til at bruge muskler på at lukke deres skaller. En slags vægtløftning for skaldyr, der får Medithaus østers til at vokse hurtigere.

Virus er ikke skadelig for mennesker
Problemet er, at hver gang Jean-Jacques Thibaut og hans folk sænker 100 små østers i vandet i søen Thau, kommer der kun 30-40 levende østers op – og nogle gange ingen.

Østersene i Thau-søen er blevet inficeret med en dødelig form for herpesvirus med betegnelsen OsHV-1 µvar, der siden 2008 har decimeret bestand efter bestand af stillehavsøsters – den type østers, de fleste af os kender fra fiskehandleren.

Herpesvirussen kan ikke smitte eller skade mennesker, men den nye mutation er til gengæld overordentlig dødelig for østers.

»Det bliver værre og værre. Sidste år lykkedes det os at fremskaffe nok østers til vores kunder til jul og nytår. Men det bliver stort set umuligt i år, og alle andre producenter har det samme problem. Jeg tror ikke, der vil være nok østers på markedet til jul«, siger Thibaut.

Nye skaldyrsbøffer skal tygges godt
Medithaus østers bliver solgt i hele verden, og nogle bliver ligefrem fløjet til Kina i vakuumpakker. Mest stolt er firmaet af en ny type østers med en næsten lyserød skal, kaldet La Spéciale Tarbouriech, som Thibaut med et par kvikke bevægelser åbner med østerskniven.

Det er ikke små, delikate og letslugte ’snotklatter’, Politiken får serveret, men enorme østersbøffer på op til 40 gram, som man skal tygge på i godt et minut, før de er findelte nok til at ryge ned i maven.

»Ja, jeg skal indrømme, at de er lidt store – selv for østerselskere«, smiler Thibaut.

Men i øjeblikket når de fleste af Thibauts østers ikke at blive store nok til franske middagsborde.

»Vi og andre franske producenter har måske i vores avlsarbejde med stillehavsøstersene reduceret deres geners variabilitet. Og nu bliver de alle sammen syge og har ikke nogen modstandskraft«, siger han.

Medithau avler i øjeblikket på livet løs for at finde variationer af østersene, der er resistente over for den uhelbredelige herpesvirus, og for at finde opdrætsteknikker, der gør, at virussen spreder sig mindre.

»Men det kommer til at tage mindst ét år«, siger han. Derefter tager det tre sæsoner, før de nye østers er store nok til at kunne markedsføres.

Danske østers er immune
Virusangrebet startede formodentlig i 2005 i Marennes-Oléron, Europas største østersområde, og bredte sig hurtigt til resten af Frankrig, heriblandt Middelhavet, hvor Étang de Thau ligger.

Så ramte virussen de irske østersopdrættere, og for nogle uger siden blev den konstateret i England, hvor myndighederne nu har sat en angreben østersfarm i karantæne for at undgå, at virussen spreder sig. Men det kan vise sig svært, da stillehavsøsters er almindelige langs den engelske kyst.

Stillehavsøstersene hører – hvad navnet da også antyder – til i Stillehavet og var en fremmed fugl på europæiske breddegrader indtil 1960’erne. Før da spiste østerselskere i Europa den europæiske østers eller den portugisiske østers.

Men da franske bestande af de oprindelige østers blev angrebet og stort set ødelagt af parasitter op gennem 1970’erne og 1980’erne, gik franskmændene og resten af Europa over til at opdrætte den mere robuste og hurtigvoksende stillehavsøsters.

Den er siden sluppet ud i naturen i store dele af Europa, hvor den vokser aggressivt frem og nogle gange truer lokale økosystemer, f.eks. i den danske del af Vadehavet.

Der er dog ét sted, hvor den oprindelige europæiske østers med sit karakteristiske flade ’låg’ har det rigtig godt: nemlig i Limfjorden, hvor den stadig er dominerende.

Her fiskes østersene på gammeldags vis med skrabere trukket langs havbunden – til miljøfolks evige beklagelse – og langt størstedelen af de 1.300 ton årligt sælges til franskmænd og især spaniere, der værdsætter de dyre skaldyr mere, end vi gør herhjemme i Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

OPSKRIFT

Danske østers er mindst dobbelt så dyre som deres franske fætre, og ifølge Vildsund Muslinger, landets største østerseksportør, er de formentlig de dyreste i verden.

De danske fiskere er bekymrede for den herpesvirus, der hærger Storbritannien og Frankrig. Men der er intet, der tyder på, at virussen kan smitte den europæiske østers. Og dermed kan krisen for østerserhvervet i Frankrig, Irland og England vise sig at være en mulighed for danske fiskere.

Håb om dansk produktion af østers
Efter finanskrisen har det nemlig været sværere at få en god pris for de dyre Limfjordsøsters.

»Vores indtjening er afhængig af salg til Frankrig og Spanien, og Spanien er i en kæmpe lavkonjunktur, med 20-25 procent arbejdsløse. Så vi har haft det hårdt. Men nu er jeg fortrøstningsfuld og tror, at vi får en pæn pris for vores varer til jul«, siger Peter Michelsen, der er ansvarlig manager for ferske produkter i Vildsund Muslinger.

For hvis franskmændene har svært ved at levere til markedet, ryger prisen på østers i vejret. Men desværre – for omsætningen – kan Danmark ikke umiddelbart øge fiskeriet for at matche noget af efterspørgslen.

Vi må nemlig kun fange kvoten på 1.300 ton.


Så skal dansk fiskeerhverv for alvor sælge flere østers, skal de opdrættes. Dansk Skaldyrcenter og DTU Aqua forsker i øjeblikket i at opdrætte den europæiske østers i Limfjorden – hvad der er en stor udfordring, fordi vores hjemlige art er overordentlig svært at udklække som larver i laboratorium.

»Vi har ikke løst gåden endnu. Men når det lykkes, så er det helt oplagt at lave en kommerciel produktion. Virusangrebet i Europa er en klar mulighed for at komme ind på markedet«, siger direktør Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter.

Spørgsmålet er, hvor lang tid angrebet af virus fortsætter, og hvor alvorligt det i sidste ende bliver. Erfaringer fra tidligere tiders angreb af parasitter har vist, at hele østerspopulationer kan blive fuldstændig udryddet på få år.

Jo varmere, jo værre
Nu er der kommet endnu en faktor i spil: det varmere vejr.

»Der er nok mange faktorer, der gør sig gældende for dødeligheden af vores østers. Men det er ret sikkert, at det varme vejr og vand har noget med sagen at gøre«, siger Medithaus udviklingschef Jean-Jacques Thibaut, der har set vandtemperaturen stige i Étang de Thau gennem årene.

Herpesvirussen går nemlig i udbrud, når temperaturen i vandet kommer over 16 grader. Ifølge det franske forskningslaboratorium Ifremer, der overvåger virussygdommen på vegne af EU, er global opvarmning formentlig en del af forklaringen på fremkomsten af denne specifikke type virus.

Samtidig øger varmen også forekomsten af giftige alger – f.eks. af den type, der for nylig fik Fødevarestyrelsen til at advare danskerne om at spise østers fra Vadehavet.

Håb om stærke østers

Hvis teorien om den globale opvarmning er rigtig, er Jean-Jacques Thibaut og hans kollegers trængsler ikke ovre i nogen nær fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men den franske østersmand håber dog, at Medithau og andre producenter kan fremelske nogle østers, der kan modstå både varme og herpes. Ellers risikerer man, at østers bliver en endnu dyrere og mere elitær fornøjelse, end den er i dag.

LÆS ARTIKEL »Det er en krise, som jeg virkelig håber, bliver taget alvorligt af politikere og forbrugere«, siger Jean-Jacques Thibaut.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden