Siden februar har man i Storbritannien kunnet købe en pasta med umamismag, udviklet af den britiske madskribent Laura Santtini, som med pastaen gerne vil gøre umamismagen let tilgængelig for alle amatørkokke. Umami blev opdaget af den japanske forsker Kikunae Ikeda i 1908 som en smag på lige fod med de fire velkendte: sødt, salt, surt og bittert.
Smagen kan beskrives som den ’kødfulde’ oplevelse, man får, når man spiser bl.a. ansjoser, svampe, tomater og parmesan.

