Mens en række ambitiøse kokkehold fra europæiske nationer i går trak de høje kokkehuer ned over hovedet, er det i dag slaget skal stå for det danske hold med kokken Jeppe Foldager Andresen i spidsen.
Det, man kan kalde europamesterskabet for kokke, har deltagelse af hele 20 nationer og strækker sig over to dage, og først på konkurrencens anden dag kan det danske hold præsentere sin fiskeret med søtunge og kødret med kylling.
Sidste år vandt Danmark guld ved den internationale Bocuse d'Or, da Ramus Kofoed imponerede dommerpanelet, så den danske deltager i år forventer, at der er særligt mange øjne rettet mod ham i den aktuelle kvalificeringsrunde.
Om konkurrencen
LÆS ARTIKEL Dansker er verdens bedste kok
Årets danske hold ledes af 25-årige Jeppe Foldager Andresen, der har stået i lære på Kongeskibet Dannebrog og siden arbejdet på michelinrestauranten Søllerød Kro med en afstikker som køkkenchef på Brøndums Hotel i Skagen.
Rutineret konkurrence-deltager
Nerverne er formodentlig på højkant op til den perfektionistiske konkurrence, som Foldager og hans assistent Christoffer Brink (der til dagligt arbejder på Geranium) har brugt 500 timer på at træne til.
Men han er en rutineret konkurrencedeltager og har været tilknyttet både ungdomslandsholdet og seniorlandsholdet for kokke og deltaget ved OL for kokke i Erfurt. Og ambitionen er da også at være blandt top 3.
LÆS ARTIKEL Adam Price: Derfor er verdens bedste kok dansk
Danmark dyster i Bocuse d’Or 2012 mod Tyskland, Estland, Tjekkiet, Belgien, Italien, Finland, Luxembourg, England, Bulgarien, Frankrig, Norge, Rusland, Holland, Sverige, Spanien, Irland, Island, Polen og Schweiz.
12 af de deltagende nationer vil mere deres placering i konkurrencen kvalificere sig til finalen i Lyon til Bocuse d'Or - også kaldet det uofficielle VM for kokke.
Vinderen kåres onsdag 21. marts ved 19-tiden.
fortsæt med at læse
