Dansk bronze-kok: »Man arbejder i hvert fald hver eneste dag«

Glæde.  En flok glade kokke med Jeppe Foldager Andresen i midten (med bronzestatuetten) efter Bocuse d'Or Europe-konkurrencen.
Glæde. En flok glade kokke med Jeppe Foldager Andresen i midten (med bronzestatuetten) efter Bocuse d'Or Europe-konkurrencen.
Lyt til artiklen

I går blev det danske hold ved kokkekonkurencen Bocuse d'Or Europe tildelt en tredjeplads.

Dermed kvalificerede det danske hold med Jeppe Foldager Andresen i spidsen sig til Bocuse d'Or-finalen i Lyon næste år.

LÆS MERE Ung dansker er Europas tredjebedste kok

Jeppe Foldager Andresen er 25 år gammel og souschef på michelinrestauranten Søllerød Kro.

»En tredjeplads er ret godt gået, når vi ikke har trænet længere, end vi har«, siger Jeppe Foldager Andresen til Ibyen.dk

Arbejder hver dag
Sammen med sit hold har Jeppe Foldager Andresen trænet op mod 500 timer forud for konkurrencen.

»Man arbejder i hvert fald hver eneste dag. Man sover da om natten, men man har ikke mange fridage. Jeg synes, at det er det hele værd. Det er spændende, og man bliver dygtigere af det. Man går i dybden med nogle ting, som man normalt ikke går i dybden med«, forklarer han.

Stjernekok Jeppe Foldager kæmper for dansk kokke-guld

Næste mål for det unge kokketalent er det, der kaldes VM for kokke, nemlig Bocuse d'Or-finalen i Lyon.

»Vi skal til verdensmesterskaberne og give den fuld spade, hvor vi kører det store arsenal ind. Vi allierer os med nogle spændende mennesker for at bygge noget op, som ikke er set før«, siger Jeppe Foldager Andresen.

Fejrede med champagne

De er dog endnu ikke noget så langt i forberedelserne, at han kan fortælle om sine nye planer. Først og fremmest skulle bronzeplaceringen fejres.

»Vi var til noget gallamiddag med resten af flokken og nogle sponsorer, og så var det noget med hygge og en masse champagne«, siger Jeppe Foldager Andresen.

Bocuse d'Or-finalen afholdes i Lyon, Frankrig mellem 29. og 30. januar, 2013.

FACEBOOK

Sebastian Goos

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her