I disse timer er der stor koncentration og travlhed i køkkenet i Bruxelles.
25-årige Jeppe Foldager er i gang med i sit mesterværk af pocheret søtunge og kylling svøbt i efterårstrøffel, som skal imponere dommerne i sådan en grad, at han i aften kommer på podiet, når vinderne af Bocuse d'Or Euope kåres.
Og alt skal klappe for, at det kan lykkes.
LÆS ARTIKEL Stjernekok Jeppe Foldager kæmper for dansk kokke-guld
Rasmus Kofoed, den danske kok, der både har vundet bronze, sølv og sidste år guld i Bocuse d'Or, mener vinderchancerne er spinkle:
»Hvis Foldager har en rigtig, rigtig god dag og rammer de rigtige optimeringer, så vil det være måske muligt at ramme top tre. Norge og Sverige er meget skræmmende«.
Han har tidligere haft Jeppe Foldager som assistent på kokkelandsholdet og betegner ham som en »generelt dygtig kok«, som nok er ung, men også har meget erfaring.
Kofoed spår Norge vinder
Kofoed har fulgt det unge håb under træningen, har smagt menuen og givet gode råd.
»Jeg har vel nævnt 100 ting. Helheden er vigtig til Bocuse d'Or - smagen, timingen, det visuelle, intensiteten i smagen, din arbejdsgang. Det håber jeg, de har taget til efterretning«.
Rasmus Kofoed understreger, at selv om Foldager er dygtig og har en god dag, er det et meget hårdt felt, han dyster mod.
»Jeg er ret sikkert på, at Norge vinder og Sverige bliver nummer to, desværre. De er meget, meget dygtige, og Sverige er ekstremt sulte efter at vinde. Og oven på michelinkampen, som for nylig faldt ud til Danmarks fordel, er de sultne. Og så har de en fantastisk dygtig coach. Og Norge har tradition for at gøre det godt. De har et meget højt niveau, så både Frankrig og Danmark får det svært«.
LÆS ARTIKEL
Danmark fører an i michelinræset i NordenMulighed for at viske tavlen ren
Efter Kofoeds egne imponerende placeringer kan man gisne om, at dommerne vil have et særligt øje på den danske deltager, men det mener Kofoed ikke.
»Min dominans og flotte placeringer kan de glemme og arbejde forfra. Ingen forventer, at de går ned og vinder guld, sølv og bronze, som jeg har gjort. De har mulighed for at viske tavlen, ren. Så ja, der er forventninger til Danmark, men ikke de samme som til mig«.
LÆS ARTIKEL
Adam Price: Derfor er verdens bedste kok danskGuldkok følger med via web- tv
Rasmus Kofoed ville selv gerne have været i Bruxelles og fulgt den prestigefyldte konkurrence live, men han er lige blevet far og har desuden travlt på sin restaurant Geranium. Derfor har han i stedet fulgt konkurrence via streaming på nettet.
»Jeg så det live i går (hvor første halvdel af konkurrencen fandt sted, red.), og visuelt var det, Sverige lavede, på et rigtigt højt niveau«.
I aften kl. 17.30 følger Rasmus Kofoed med via en skærm i sit restaurankøkken for at se, hvem der ender på podiet. Det kan andre entusiaster også gøre via bocusedor.com. ( eksternt link)
fortsæt med at læse

