Både madfaglige og private er ofte forundrede over begrebet økologisk fisk.
For i Danmark kommer en økologisk fisk fra et dambrug og ikke fra havet. Forundringen bliver let til mistro, for hvordan kan nogle fisk være økologiske.
Jeg har selv haft samme tanker, indtil jeg fik den nødvendige viden hos Økologisk landsforening og Dansk Akvakultur – brancheforeningen for danske fiskeopdrættere. De 4 s'er I forhold til både vildfisk og hav- og dambrugsfisk får man med økofisk sikkerhed, sundhed, god samvittighed og smagsmæssige fordele. Lad mig forklare – først om sikkerhed og sundhed. Det er en global udfordring, at verdenshavene er forurenet med eksempelvis hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller. Forureningen er så massiv, at der i Danmark er sat kvoter på indtag af både vilde og hav-/dambrugs rovfisk.