Det skabte sidste forår hidsig debat, da Claus Meyer i en pr-video for DR's tv-dokumentar 'Bag tremmer' tilbød en mand et job.
Manden var nemlig dømt for at have gennembanket sin eks-kæreste og kastet hende ud fra tredje sal, og Meyers ædle gestus blev ikke vel modtaget hos mandens offer Malene Duus, som efterfølgende skrev en kronik i Politiken og dermed sparkede gang i en længere diskussion.
