Oase på Docken Kæmpe strandbar åbner i Nordhavn

Lyt til artiklen

På papiret ligger Docken kun et kvarter væk fra Rådhuspladsen. Alligevel føles det nærmest som at være på en anden planet, når man tager en tur rundt i det øde containerterminalområde i Kalkbrænderihavnen, hvor byens nye maritime hot spot i denne måned slår dørene op. Her vil Docken forsøge at gøre det hedengangne Luftkastellet kunsten efter. Den hippe storbyoase åbnede tilbage i 2001 på Christianshavn og blev en succes fra den ene dag til den anden. Gennem tre år hang solskinsslikkende københavnere ud i strandcaféens hvide designermøbler og slentrede rundt i 117 ton sand (hentet fra Råbjerg Mile), som lå spredt ud over kajen på Strandgade over for Nyhavn. Men Luftkastellet levede fra starten på lånt tid, og siden det populære havnested lukkede i efteråret 2004, har en del af folkene bag været på jagt efter en god beliggenhed til et lignende udendørs cafe-koncept.

Grillbuffet under åben himmel
Det har de nu fundet i Kulturkajen Docken, som holder til i en 2.300 kvadratmeter stor tidligere saltlagerhal, som ligger tyve meter fra kajen i Nordhavn.

»Gudfader bevares, tænkte jeg, da jeg så stedet første gang. Docken ligger jo midt i et råt industriområde, men vi er lige nu i fuld gang med at gøre hallen hyggelig indeni, bygge terrasse udenfor og lægge sand ud på kajen«, siger Rasmus Pors, som var en af de centrale drivkræfter i Luftkastellet og nu skal drive Docken sammen med Carsten Lehrskov.

Kulturkajen Docken åbnede sidste efterår, og siden har kæmpehallen med plads til 2.500 mennesker lagt rum til Dan Turèll-forestillingen ’Onkel Danny’, ’Peters Jul’ og senest ’Pippi Langstrømpe’.

De stort anlagte teater- og musical-arrangementer kører fortsat videre om vinteren, mens planen er, at Docken om sommeren skal tiltrække københavnere på jagt efter en grillbuffet under åben himmel eller en klubaften med havudsigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her