Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kål. De ældre elsker kål, det skal den yngre generation nu lære.
Foto: MIRIAM DALSGAARD/POLNATURE

Kål. De ældre elsker kål, det skal den yngre generation nu lære.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny tendens: Der er prestige i at spise kål

Nu skal der kål på bordet i de danske hjem - igen.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke til at komme udenom, kålen har fået en renæssance.

Der bliver talt om kål, spist kål og serveret kål af selv de mest anerkendte danske kokke.

Kort sagt: fattigmandskosten kål er blevet et hit.

Medierne og kendiskokke vilde med kål I bedste sendetid viser Danmarks Radio Tv-programmet ’Kålkællingerne’, hvor to unge kvinder gør deres for at få danskerne til at genvinde kærligheden til kål.

LÆS ARTIKEL

Ligeledes skal man ikke lede længe på nordiske restauranter efter menuer, hvor kål indgår som ingrediens.

Eller se længe efter kendte kokke, der varmt anbefaler brugen af kål i salater. Og på Politiken.dk florerer masser af opskrifter med kål som hovedbestanddel.

»Kålen har det hele«
Jon Fulgsang, ekspert i ernæring og sundhed fra det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet på Professionshøjskolen Metropol, kan godt forstå, hvorfor kålen har fået et comeback.

»Kålen har i virkeligheden alt det, som vi leder efter«, siger han, og hentyder til, at kålen både er sund, billig og passer godt til andre fremtrædende tendenser.

»Kål kan nemt findes lokalproduceret, det er dansk, billigt og kan fås økologisk«, forklarer han.

Han tøver lidt, men drister sig alligevel til at sige, at der er kommet 'prestige' i at spise kål.

»Kålens potentiale er blevet fornyet. Det handler selvfølgelig om mode, men der skal også være en anerkendelse af råvaren«, siger han og tilføjer:

»Der er visse gastronomiske bølger, som gør det godt«.

Flere kål på hylderne i supermarkedet
Else-Marie Boyhus, som er madhistoriker og har forsket i danskernes madvaner igennem tiderne, ser også kål-tendensen.

»Det er en helt klar trend, den har nu stået på i en årrække, men nu har I også fået øje på den«, siger hun og hentyder til medierne.

GUIDE

Hun tilføjer, at hun især har lagt mærke til tendensen, når hun handler i supermarkedet.

»Hylderne med kål er blevet større, de fylder simpelthen mere i supermarkedet«, siger Else-Marie Boyhus.

Rosenkålen er stadig ude i kulden
Men selv om eksperterne sagtens kan se fordelen ved kålen og den fremtrædende tendens til at bruge kål i madlavningen, sker omstillingen ikke uden besvær.

VINDER AF DM I SALAT

»Kål er en bitter grøntsag, det er der mange, der kan have det svært med«, forklarer Jon Fuglsang, og sammenligner det at spise kål med at lære at drikke kaffe.

»Du skal helst være opdraget til det, ellers kan det være svært at vænne sig til«.

Else-Marie Boyhus er enig i, at danskerne ikke tager kålen til sig igen uden en smule skepsis.

Populære spidskål
»Det sætter jo gang i fordøjelsen, så du bøvser og det, der er værre«.

Især nævner hun rosenkålen som en grøntsag, danskerne stadig har det svært med at spise.

»Fra tyve år siden var det blomkål, alle spise. Nu er spidskål blevet meget populært, og der er kommet flere sorter på markedet. Men rosenkålen den er der stadig ikke«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kålkurer og fattigmandskost
Ud over tendenser, mode, slankekurer med navne som 'kålkuren' og tv-programmer, ser Else-Marie Boyhus også en anden årsag til, at kålen igen er populær.

»Vi har de seneste år spist meget wok inspireret fra det asiatiske køkken, og her bliver kålen også flittigt brugt. Den er meget nem at lynstege«, forklarer hun og tilføjer, det også gælder for rosenkål, som hun derfor varmt anbefaler danskerne at prøve.

Kålen har været en traditionel spise i Danmark i flere hundrede år, og ofte blevet betegnet som fattigmandskost. Det skyldes især, at kålen altid har været billig, men også nødvendig. For hvis det ikke var for kålen, var vi her måske slet ikke i dag, forklarer Else-Marie Boyhus.

»Hvis vi går helt tilbage, var grønkålen den eneste friske grøntsag i middelalderen. Så var det ikke for kålen, havde vi fået skørbug og var døde af det«

Flest ældre spiser kål

En ny undersøgelse lavet af Landbrug & Fødevarers netmagasin Foodculture.dk. viser, at det er de ældre, der oftest serverer kål til aftensmaden.

Den samme kålkærlighed finder man endnu ikke hos den yngre del af befolkningen, der spiser halvt så meget kål som de ældre.

Så selv om kålen er på alles læber, mangler de unge at komme helt med på bølgen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden