Kål. De ældre elsker kål, det skal den yngre generation nu lære.
Foto: MIRIAM DALSGAARD/POLNATURE

Kål. De ældre elsker kål, det skal den yngre generation nu lære.

Nyt om mad

Ny tendens: Der er prestige i at spise kål

Nu skal der kål på bordet i de danske hjem - igen.

Nyt om mad

Det er ikke til at komme udenom, kålen har fået en renæssance.

Der bliver talt om kål, spist kål og serveret kål af selv de mest anerkendte danske kokke.

Kort sagt: fattigmandskosten kål er blevet et hit.

Medierne og kendiskokke vilde med kål I bedste sendetid viser Danmarks Radio Tv-programmet ’Kålkællingerne’, hvor to unge kvinder gør deres for at få danskerne til at genvinde kærligheden til kål.

LÆS ARTIKEL

Ligeledes skal man ikke lede længe på nordiske restauranter efter menuer, hvor kål indgår som ingrediens.

Eller se længe efter kendte kokke, der varmt anbefaler brugen af kål i salater. Og på Politiken.dk florerer masser af opskrifter med kål som hovedbestanddel.

»Kålen har det hele«
Jon Fulgsang, ekspert i ernæring og sundhed fra det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet på Professionshøjskolen Metropol, kan godt forstå, hvorfor kålen har fået et comeback.

»Kålen har i virkeligheden alt det, som vi leder efter«, siger han, og hentyder til, at kålen både er sund, billig og passer godt til andre fremtrædende tendenser.

»Kål kan nemt findes lokalproduceret, det er dansk, billigt og kan fås økologisk«, forklarer han.

Han tøver lidt, men drister sig alligevel til at sige, at der er kommet 'prestige' i at spise kål.

»Kålens potentiale er blevet fornyet. Det handler selvfølgelig om mode, men der skal også være en anerkendelse af råvaren«, siger han og tilføjer:

»Der er visse gastronomiske bølger, som gør det godt«.

Flere kål på hylderne i supermarkedet
Else-Marie Boyhus, som er madhistoriker og har forsket i danskernes madvaner igennem tiderne, ser også kål-tendensen.

»Det er en helt klar trend, den har nu stået på i en årrække, men nu har I også fået øje på den«, siger hun og hentyder til medierne.

GUIDE

Hun tilføjer, at hun især har lagt mærke til tendensen, når hun handler i supermarkedet.

»Hylderne med kål er blevet større, de fylder simpelthen mere i supermarkedet«, siger Else-Marie Boyhus.

Rosenkålen er stadig ude i kulden
Men selv om eksperterne sagtens kan se fordelen ved kålen og den fremtrædende tendens til at bruge kål i madlavningen, sker omstillingen ikke uden besvær.

VINDER AF DM I SALAT

»Kål er en bitter grøntsag, det er der mange, der kan have det svært med«, forklarer Jon Fuglsang, og sammenligner det at spise kål med at lære at drikke kaffe.

»Du skal helst være opdraget til det, ellers kan det være svært at vænne sig til«.

Else-Marie Boyhus er enig i, at danskerne ikke tager kålen til sig igen uden en smule skepsis.

Populære spidskål
»Det sætter jo gang i fordøjelsen, så du bøvser og det, der er værre«.

Især nævner hun rosenkålen som en grøntsag, danskerne stadig har det svært med at spise.

»Fra tyve år siden var det blomkål, alle spise. Nu er spidskål blevet meget populært, og der er kommet flere sorter på markedet. Men rosenkålen den er der stadig ikke«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kålkurer og fattigmandskost
Ud over tendenser, mode, slankekurer med navne som 'kålkuren' og tv-programmer, ser Else-Marie Boyhus også en anden årsag til, at kålen igen er populær.

»Vi har de seneste år spist meget wok inspireret fra det asiatiske køkken, og her bliver kålen også flittigt brugt. Den er meget nem at lynstege«, forklarer hun og tilføjer, det også gælder for rosenkål, som hun derfor varmt anbefaler danskerne at prøve.

Kålen har været en traditionel spise i Danmark i flere hundrede år, og ofte blevet betegnet som fattigmandskost. Det skyldes især, at kålen altid har været billig, men også nødvendig. For hvis det ikke var for kålen, var vi her måske slet ikke i dag, forklarer Else-Marie Boyhus.

»Hvis vi går helt tilbage, var grønkålen den eneste friske grøntsag i middelalderen. Så var det ikke for kålen, havde vi fået skørbug og var døde af det«

Flest ældre spiser kål

En ny undersøgelse lavet af Landbrug & Fødevarers netmagasin Foodculture.dk. viser, at det er de ældre, der oftest serverer kål til aftensmaden.

Den samme kålkærlighed finder man endnu ikke hos den yngre del af befolkningen, der spiser halvt så meget kål som de ældre.

Så selv om kålen er på alles læber, mangler de unge at komme helt med på bølgen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce