Vennerne Sebastian Lexborg og Mikkel Nielsen bestiller hver en frokostbøf – en 190-grams bøf, en 'Jensens foretrukne' som skulle være den mest møre på frokostkortet. Dertil et glas vand og en halv liter cola. Til daglig læser de til finansøkonomer, men lige nu er de på Jensens Bøfhus på Vesterbrogade i København.
»Det ser da meget godt ud, men jeg vælger ikke restaurant efter, hvad der hænger på væggene«, siger Mikkel Nielsen.




























