0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Derfor overlever den brune sovs

En veltillavet brun sovs er svær at undvære til juleaftensmenuen med fjerkræ- og flæskesteg. Den har dog ikke altid været i høj kurs.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lars Skaaning
Foto: Lars Skaaning

Brunt. Den brune sovs er en klassiker på julebordet.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den har ikke altid haft det let, den brune sovs. Især ikke de seneste årtier, hvor den har måttet udstå megen hån og ringeagt fra køkkenskrivere og gourmeter, der hellere ville bruge fritiden på at lave lam i kokosmælk eller hente takeaway nede på hjørnet.

Det har næsten virket, som om det efterhånden kun var børnene, der begejstret kørte frikadellen og kartoflen igennem sovsen, fordi de endnu ikke havde forstået, hvor meget lavstatus og samfundspositionering der var forbundet med den.

I al sin brunhed
»Den brune sovs har i mange år været et symbol på noget gammeldags og usundt«, siger Lotte Holm, sociolog og professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Hun har ad flere omgange undersøgt danskernes madvaner og er under sine interview ofte stødt på sætningen: »Vi er ikke en sovs og kartofler-familie«.