Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
RUNE PEDERSEN
Foto: RUNE PEDERSEN

Det franske paradoks er kun et paradoks, så længe man mener, at mættet fedt burde give franskmændene stærkt forhøjet kolesterol og hjertesygdomme.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Franskmænd lever længe - trods fedt og rødvin

De spiser gåsefedt, drikker rødvin og dypper croissanter i kaffen. Alligevel har franskmændene lav forekomst af hjerte-karsygdomme. Læs her hvorfor.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ænder, ænder, ænder.

De synes at være overalt, når man rejser rundt i regionen Gascogne i det sydvestlige hjørne af Frankrig. Her i området producerer bønderne 10 millioner ænder hvert år, og en betragtelig del af dem ryger ind under vesten. Ænderne koges i deres eget fedt og serveres som confit de canard, ænder og gæs tvangsfodres med korn og majs, og deres fedtspækkede levere, foie gras, indtages med stor selvfølgelighed.



»Vi steger alt, hvad vi laver, i ande- og gåsefedt. Vi er et ande- og gåseland«, fortalte indehaveren af en lille gård, da undertegnede for nogle år siden var på reportage i området omkring Pau.

Læg dertil gascognernes glæde ved ost, tunge gryderetter og pølse- og andefede cassouleter, og du har indbegrebet af en hjertelig bondekost, der er så smækfyldt med mættet fedt, at de lokale hjerteafdelinger burde være pakket til randen.

Men sådan er det ikke i Gascogne. Tværtimod bryster området sig af at have en af de laveste forekomster af hjerte-kar-sygdomme i Frankrig. Det vel at mærke i et land, der har den laveste forekomst af hjertesygdomme i den vestlige verden og den tredjelaveste i verden efter Sydkorea og Japan.

LÆS ARTIKEL Det er dette paradoks, 'det franske paradoks', der har undret forskere i flere årtier.

De fleste kostforskere er nemlig enige om, at mad fyldt med især mættet fedt er en af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdomme såvel som fedme og diabetes - også lidelser, som franskmændene ikke har i samme grad som mange andre lande.

Det franske paradoks er en nød, forskerne godt gad knække, og som også fødevareindustrien i blandt andet Danmark er interesseret i. For hvis fed mad ikke behøver at være usund, giver det muligheder.

»De ryger, de drikker, de spiser fed mad, de løber med piger, og de får ikke hjertesygdomme. Det er interessant«, siger professor Steen Stender, ledende overlæge på Gentofte Hospital og en af Danmarks førende eksperter i hjertesygdomme.

Sund ost og god vin
Forestillingen om, at der, også på madfronten, er en særlig fransk undtagelse, en 'l'exception française', har eksisteret i århundreder. Den irske læge Samual Black bemærkede i 1819, at franskmænd havde betydelig færre hjerteanfald end irere, takket være deres livsstil, klima og »den særegne karakter af deres moralske tilbøjeligheder«. Franske forskere begyndte at interessere sig for den tilsyneladende selvmodsigelse mellem helse og fedtindtag i 1980'erne, men det var en vis professor Serge Renaud, leder af det franske nationale institut for helseforskning, Inserm, i Bordeaux, der for alvor bragte termen 'det franske paradoks' på agendaen.

Flere af hans egne og hans franske kollegers undersøgelser pegede nemlig i retning af, at franskmændene havde et særlig gavnligt fødevaregrundlag. I 1991 havde Serge Renaud fremlagt resultaterne af en ti år lang undersøgelse af franskmændenes madvaner. Han konkluderede blandt andet, at af samtlige områder i den vestlige verden havde Gascogne det største indtag af mættet fedt. Alligevel viste hans tal, at foie gras-spisere i området havde en lav forekomst af hjerteproblemer, på trods af at gåse- og andelever er fyldt med fedt og proppet til randen med kolesterol - der på det tidspunkt blev anset for farligt i maden. Den undersøgelse endte i New York Times. Men det var hans optræden i tv-programmet '60 minutes' i 1992, der ændrede billedet.

Her blev den franske professor spurgt om, hvordan franskmændene kunne få 15 procent af deres energibehov fra skadeligt mættet fedt - på niveau med amerikanere - men havde 40 procent lavere forekomst af hjertesygdomme.

LÆS ARTIKEL

Professorens forklaring var delvis, at noget af den mad, vi anser for skadelig, slet ikke er det. Det gælder f.eks. oste, der ofte er særlig fede i de franske udgaver - en camembert holder f.eks. 60 procent. Men ifølge Serge Renauds research foretaget på rotter var ost i virkeligheden ikke hverken fedende eller dårligt for hjertet. Et resultat, som også danske forskere for nylig har bekræftet.

En anden forklaring var endnu mere spektakulær:

»Det er indtaget af alkohol«, sagde han. Altså franskmændenes insisteren på at tage et glas vin til frokost og til aftensmad hver dag. Især indeholder rødvin stoffer, der ifølge professoren kunne modvirke, ja, ligefrem fjerne, åreforkalkninger.

Og så var 'det franske paradoks' for alvor født i offentlighedens bevidsthed - ideen om, at vellevned og livsnydelse kunne være sundt for hjertet.

Kosten beskytter
Siden 1980'erne er billedet blevet lidt mere mudret. Antallet af hjertesygdomme og dødsfald er nemlig faldet ganske massivt i store dele af den vestlige verden, dels fordi lægerne er blevet bedre til at behandle og forebygge hjerteproblemer, men i særdeleshed fordi vi har fået en bedre livsstil. Ikke mindst er folk i Vesten i stor stil holdt op med at ryge, ligesom indtaget af f.eks. transfedtsyrer er faldet, og grøntsagsindtaget er steget. Så nogle af de store forskelle mellem bunden og toppen er udjævnet.

Det er dog stadig sådan, at Frankrig ligger på tredjepladsen på verdensplan, hvad angår det at undgå hjerteproblemer. Franskmænd er også slankere end mange andre vestlige nationaliteter, om end kun marginalt slankere end danskerne.

Og så har franskmænd sammen med islændinge, spaniere og schweizere den længste levetid i Europa. En 65-årig franskmand kan forvente at leve i yderligere 19,6 år. Det er to et halvt år mere end en dansker.

Pulsårevæggen mere modstandsdygtig
Det på trods af at franskmændene stadig spiser lige så meget af det hjerteskadelige mættede fedt som altid; nu får de 16 procent af deres kalorier fra mættet fedt (det danske tal er 14 procent).

Hvad er det så i franskmændenes livsstil, der beskytter mod hjertesygdomme? Professor Steen Stender siger, at det næsten må være noget, franskmændene spiser. Det at få åreforkalkninger i hjertet kræver to ting: dels et højt niveau af kolesterol i blodet - det bombarderer arterierne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dels arterier, der er modtagelige over for kolesterolbelægningerne. Eftersom franskmændene har et højt niveau af kolesterol, må de derfor logisk have noget i kroppen, der beskytter deres pulsårers vægge.

»Det er velkendt, at nogle mennesker har et højt kolesterolniveau og alligevel aldrig får åreforkalkning, mens andre har et lavt niveau og bliver syge. Det sandsynlige er, at den franske kost indvirker på pulsårevæggen på en måde, der gør den mere modstandsdygtig«, siger Stender og fortsætter:

»Men hvad er det så i kosten? Det kunne være vinen, der har en vis virkning. Det kunne være indholdet af alfa-linolensyre i kosten (omega 3-fedtstof fra planter, red.). Og så skal man ikke glemme, at franskmændene nok spiser meget fedt, men de spiser også meget store mængder frugt og grønt. Og det ved vi har en beskyttende virkning«.

LÆS ARTIKEL

En anden teori kunne være, at franskmændene med deres foragt for industrivarer, margariner og fastfood har undgået noget af det industrielt fremstillede, giftige transfedt, der i mange år fandtes i stor stil i danske og europæiske produkter.

Andre forskere har også foreslået, at det er franskmændenes varierede diæt, der har æren. Det viser sig nemlig, at kost med en 'lav diversitet' - altså ensformigt - er associeret med flere hjertesygdomme, mens varieret kost er forbundet med det modsatte.

Og så er selve måltidskulturen begyndt at dukke hyppigere og hyppigere op som en forklaring.

Glem ikke den sociale dimension
En af fortalerne for den forklaring er den franske sociolog Claude Fischler, der for nylig gæstede Danmark i forbindelse med et foredrag om måltidskulturen. Han ryster på hovedet ad sine forskerkollegers trang til at finde mirakelkuren, om det så er vinen eller foie gras’en.

»Serge Renaud kaldte fænomenet for 'det franske paradoks' og mente, at det var vinen, og så havde det en fantastisk betydning for salget af vin. Andre sagde, at det var det gode fedt i de franske oste, og så gik italienerne til modangreb med deres særlig sunde middelhavskost. Alle har deres forklaringer«, siger Fischler.

»Sagen er, at franskmændene mest af alt har en anden grundholdning til mad. Franskmændene tror på, at sundhed er et biprodukt af kvalitet«, siger han.

Franskmændene, fastslår Fischler, tager sig tid til at fremstille og nyde deres mad på en helt anden måde end i f.eks. USA, Storbritannien og Nordeuropa.

Franskmændene spiser i lang tid - i gennemsnit 135 minutter om dagen mod f.eks. 70 minutter i USA og 80 i Norge. De spiser på samme tidspunkt.

Måltidet indtages altid sammen med andre, for at spise alene anses, ligesom i mange andre traditionelle kulturer, for taberagtigt eller ligefrem mistænkeligt. Man drikker ikke sodavand til maden, fordi det ikke anses for gastronomisk korrekt at blande sødt og salt. Nydelsen og samværet er i højsædet.

Modsat af USA
Claude Fischlers undersøgelser viser, at forholdet til mad er det diametralt modsatte i et land som USA, hvor langt de fleste nu er overvægtige eller fede: Her bliver mad betragtet med ængstelighed og set som bærer af kalorier og makronæringsstoffer, altså protein, kulhydrater og fedt.

Resultatet er en kultur med et skamfuldt forhold til mad, der ironisk nok gør, at folk prøver at holde igen for kort efter at overspise.

I Frankrig anses måltidet for mere helligt, og derfor sker der også det interessante, at folk ikke spiser uden for måltiderne. Det franske ord for at snacke er et nedladende skældsord. Siden 2007 har alle annoncer for usunde produkter skullet bære en af fire statslige advarsler, heriblandt: ’Du bør af helbredsårsager undgå at snacke mellem måltiderne’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problem for McDonald's

Franskmændene kan sagtens finde på at gå på McDonald's, så længe det er inden for normale spisetider. På andre tidspunkter er det ifølge Fischler så svært at få franskmænd til at gå på fastfoodrestauranter, at McDonald's har indført et McCafe-koncept, der i stedet serverer kaffe og kage. »Hovedforklaring på det såkaldte franske paradoks er, at franskmænd ikke spiser mellem måltider, fordi der er et så stort socialt pres hen mod strukturerede måltider. Måltiderne er centrale for livet«, siger han. »Man spiser ikke på gaden i Frankrig. Du ser ikke kvinder stå og spise vaffelis. Men tingene er ved at ændre sig. Jeg er nu begyndt at se unge, der spiser i toget eller metroen. Men de virker lidt, som om de flove over det«, siger han.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden