Vegansk mad vinder frem i Danmark

Forestil dig en mælkekarton.

I stedet for at se det hverdagsprodukt, du måske hælder i kaffen eller over havregrynene, ser du en nyfødt kalv blive fjernet fra sin mor.

De kalder på hinanden. Er det en tyrekalv, er der stor sandsynlighed for, at den bliver skudt, mens en kviekalv vil blive tvangsinsemineret som kønsmoden. Ligesom sin mor vil dens unaturligt store yver smerte, når den bliver fjernet fra sin kalv.

»Det er det, jeg ser«.

Over en kop te med rismælk fortæller 34-årige Lisel Vad Olsson om en beslutning, hun træf for halvandet år siden: at hun aldrig mere ville indtage mad eller drikke, der kom fra dyr.

LÆS ARTIKEL

»Jeg kan ikke længere retfærdiggøre at påføre lidelse, smerter, sygdomme og global opvarmning ved at købe de her produkter«, siger hun.

Veganere som Lisel Vad Olsson, der holder sig langt væk fra både kød, fisk, mælkeprodukter og æg, er blevet en større gruppe herhjemme. Veganske Facebookgrupper har fået tusindvis af medlemmer på blot få år – næsten 18.000 danskere deler opskrifter og billeder af vegansk mad i en lukket facebookgruppe – og sociale medier og blogs bugner med veganeropskrifter.

Hos Dansk Vegetarforening mærker man også den større interesse. Siden 2013 er andelen af veganere steget fra 23 til 31 procent blandt foreningens 1.500 medlemmer. Selv blandt de vegetariske medlemmer foretrækker over halvdelen en kost uden mælkeprodukter, og 30 procent undgår æg.

Foto: Mads Nissen

»Især hos unge mennesker er der en stærk tendens til at vælge den veganske udgave af vegetarismen«, fortæller foreningens formand, Jacob Kaae Andersen.

I de danske dagligvarebutikker mærker man en øget efterspørgsel på veganerprodukter. Hos Coop, der står bag butikskæderne SuperBrugsen, Fakta, Irma og Kvickly, har man oplevet et øget salg af veganerprodukter på 25-30 procent fra 2014 til 2015, og sortimentet omfatter blandt andet soja-is, vegetabilsk madlavningsfløde, havredrik, erstatnings-cremefraiche, veganske bøffer og kebab.

»Flere og flere kunder efterspørger pølser og pålæg lavet af nødder, champignon, soja eller tang. Vi mærker også, at leverandørerne banker på med nye produkter. Det er et marked, som vi kun lige har set spidsen af«, vurderer Lars Aarup, analysechef hos Coops Mad-O-Meter.

Samme melding lyder fra Dansk Supermarked, som omfatter Netto, Føtex og Bilka.

»Vi ser generelt en markant stigning i efterspørgslen på veganervarer«, bekræfter kommunikationsmedarbejder i Dansk Supermarked, Julie Spanner Kloppenborg i en mail til Politiken.

»For at følge med den stigende interesse hos forbrugerne arbejder vi derfor løbende på at udvide sortimentet«, skriver hun.

Det gør Coop også i Kvickly, SuperBrugsen, Irma og Fakta. Men det næste stykke tid vil de nok »famle lidt« for at finde ud af, hvad danskerne vil have, indrømmer Lars Aarup.

»Er det mad, der minder om kød, som for eksempel en sojapølse, eller skal det være et helt nyt produkt? Lige nu forsøger vi os med en masse forskellige varer«.

Senere i år vil Coop lancere et større vegansk sortiment i butikkerne, og Lars Aarup løfter sløret for, at der formentlig kommer flere kvalitetsfærdigretter.

En bølge der ruller

Kirsten Poulsen, der er fremtidsforsker og direktør hos firmaet Firstmove, er ikke overrasket over udviklingen.

Det handler om bæredygtighed, sundhed, klima, kvalitet og især dyrevelfærd, forklarer hun. Værdier, som egentlig har været på dagsordenen i mange år, og som danskerne nu er begyndt at tage til sig.

»Først stod koen for skud, fordi den pruttede og forurenede verden. Nu er laksen blevet havets burhøne, og man snakker om koncentrationslejre for svin. Den måde, vi opfatter ansvarlighed på i dag, har ændret sig markant i forhold til for 10 år siden«.

Jo større indsigt vi får som forbrugere, jo mere vil vi også ændre adfærd, spår hun. Pludselig handler det ikke bare om kød, hvis man går op i dyrevelfærd. Så gælder det også om ikke at spise produkter, som der er mælk og æg i.

»Indtil nu er veganisme den yderste konsekvens af et større fokus på ansvarlighed, grøn mad og dyrevelfærd«.

At der er forandring på vej, fornemmer Lisel Vad Olsson også. For et par uger siden var hendes familie inviteret til fødselsdag, og her blev der serveret både almindelige og veganske frikadeller til gæsterne.

»Nogle tør smage, og andre ville slet ikke røre ved dem. Men jeg mærker helt klart en større åbenhed«.

Ifølge Kirsten Poulsen opleves mange tendenser som fanatiske og frelste i starten, fordi de skiller sig ud:

»Sådan var det også med økologi. Det tager tid, før værdierne sætter sig fast. Men jeg kan love dig for, at det her er en bølge, der ruller«, siger hun baseret på den forskning, Firstmove foretager på et udsnit af befolkningen.

Derfor siger hun også skråsikkert, at der vil komme en større accept og forståelse af veganere.

»Ring til mig om 3-5 år. Så har det ændret sig«.

Selv gjort grin med veganere

I sit køkken i Dragør smågriner Lisel Vad Olsson, når hun fortæller, at hun for få år siden aldrig havde regnet med selv at blive veganer.

»Jeg har jo selv gjort grint med dem. De var fanatiske, døde tidligt og var kedelige«, siger hun.

»Jeg kan bare sige, at jeg tog fejl«.

For 5 år siden mistede hun lysten til kød. Siden har det været en »vækkelsesprocess«, hvor hun gradvis har droppet mælken, osten og æggene. I dag kan hun end ikke kigge i supermarkedernes kølebokse uden at tænke på en kirkegård fuld af rådne døde dyr, fortæller hun og tilføjer lidt efter:

»Jeg er udmærket klar over, hvor fanatisk det kan lyde«.

Alligevel er det fuldstændig logisk for hende ikke at støtte en industri, der skader milliarder af dyr hvert år, fortæller hun.

»Det underlige er bare, at du kan råbe op om kvindernes, flygtningenes og børnenes rettigheder. Men så snart du råber op om dyrerettigheder, er du fanatisk«.

Lisel Vad Olsson smører avokado på rugbrød, en kartoffel skåret i skiver henover, mens en gul peberfrugt snittes som tilbehør på tallerkenen.

»Det er næsten lige så grænseoverskridende, som hvis du kiggede i min undertøjsskuffe«, griner hun, da Politiken gransker hendes køleskab, mens hun laver frokost.

Umiddelbart virker det ikke som noget at skamme sig over. Salat, cherrytomater, figenstænger og oliven fylder køleskabshylderne, og der står en frugtkurv på køkkenbordet blandt bønner og linser i glasbeholdere.

Især kulturelt og socialt er det en stor udfordring at være veganer, fortæller Lisel Vad Olsson. Siden hun tog skridtet for halvandet år siden, er hendes mand gået samme vej, mens deres to børn på 9 og 6 år har valgt at undgå animalske produkter, når det kan lade sig gøre.

»Min bedstemor er dybt bekymret på mine børns vegne, og mange kan slet ikke finde ud af, hvad de skal gøre, når vi kommer på besøg«.

Ifølge Per Brændgaard, der er cand.scient. i human ernæring fra Københavns Universitet og forfatter til bøger om sundhed og ernæring, kan man ikke sige, at det er mere eller mindre sundt at være veganer:

»Debatten om, hvorvidt det ene kostprincip er sundere end det andet, er absurd. Dybest set handler det om at få dækket nogle behov for proteiner, vitaminer, mineraler og fedtsyrer. De findes jo spredt i alle mulige fødevarer – også i vegansk kost«.

Han påpeger, at der ikke er nogen garanti for, at vegansk kost er sundt.

»Det kan jo være alt fra hvidt sukker til rå gulerødder«.

Hos familien i Dragør begynder de dagen med en stor portion havregryn med masser af rosiner, frugt og rismælk.

I skolen får børnene ofte rugbrødsmadder eller grov pastasalat med i madpakkerne og figenstænger, riskiks eller frugt som mellemmåltider.

Aftensmaden betår typisk af grove kulhydrater og masser af grøntsager, siger Lisel vad Olsson, der lavede ratatouille med brune ris forleden aften.

Hun er i gang med et onlineernæringskursus i plantemad og er sideløbende ved at tage en studentereksamen. Hun har også startet foreningen Red Jorden Simpelt, som oplyser om dyreproduktion og animalske produkter.

»Efter jeg er blevet veganer, har jeg fået langt mere energi og har det generelt meget bedre. Vi oplever ikke sygdomme, dårlig mave eller forstoppelse herhjemme, som vi sagtens kunne have før«, siger hun.

Som veganer bliver man dog nødt til at gå lidt mere op i, hvad man spiser, end som almindelig kødspiser, siger Per Brændgaard

»Mælkeprodukter, kød og fisk er et koncentrat af de vegetabilske ting, som dyrene har indtaget. Hvis man ikke spiser det, bliver man nødt til at indtage det, som dyrene gør, for at få det samme«, forklarer han og råder veganere til at spise masser af fuldkorn, frugt, grøntsager, kartofler, bælgfrugter, nødder og hørfrøolie.

Til gengæld er det en myte, at man ikke kan få nok protein og kalk som veganer, understreger han.

»Det kan man sagtens. Men jeg anbefaler, at man tager B12- og D-vitamin, som er det sværeste at optage som veganer«.

Madelskere driver tendensen

Når veganske eller vegetariske produkter bliver langet over disken i Coops butikker, er det typisk eksklusive råvarer eller retter. Det viser en analyse af forbrugere, der laver måltider uden kød, som Coop Danmark er i gang med.

»Det er altså de madinteresserede, som går forrest i at lave mad uden kød. Det er ikke dem, der fornægter mad, men derimod dem, som interesserer sig allermest for den, som driver tendensen«, siger analysechef Lars Aarup

Det mærkede Meyers Deli (etableret af Claus Meyer, red.) på Gammel Kongevej på Frederiksberg også, da de satte en veganerret på menukortet, fortæller køkkenchef og seniorrådgiver hos Meyers, Lars Scheel.

»Den solgte fantastisk, i forhold til hvad vi forventede«, siger han om retten med gule flækærtefrikadeller, vinterspinat, bagte persillerødder vendt med grøn salsa, stegte kartofler og kold sauce af solsikkefrø, spidskommen og citron.

»Det er faktisk blevet en af de bedst sælgende retter, vi har. Jeg tror, veganere mangler gode tilbud, og derfor har vi ramt lige ned i noget, der har været behov for«.

Veganerbloggeren Mia Sommer, der netop har udgivet opskriftsbogen ’Vegansk velvære’, oplever også interessen.

»Jeg tror, bogen er udkommet på et rigtig godt tidspunkt«, siger hun og forklarer, at hun i løbet af 11 år som veganer aldrig har oplevet så meget fokus på livsstilen og gode opskrifter som lige nu.

»Det er ikke en diæt ligesom palæo eller low carb high fat, som med tiden dør ud. Det er en livsstil, som der er nogle rigtig gode begrundelser for dyreetisk, sundheds- og miljømæssigt«.

Den fedeste beslutning

I hånden har Lisel Vad Olsson en menu. Med kursiveret guldskrift er der angivet en række forretter som grillet aubergine rullet med cashewost og urter samt gazpacho med grissini serveret i et shotglas.

Til hovedret er der blandt andet indbagt nøddesteg, bønnebøffer, grillet squash toppet med nødder, små ovnbagte kartofler med salt, olie og urter, diverse salater og bomkålscouscous.

Menuen er til Lisel Vad Olssons bryllup i august, hvor hun skal giftes i Dragør Kirke.

»Selvfølgelig i en kjole lavet af polyester og ikke silke«, smiler hun.

Parret har fundet et vegansk konditori, som laver bryllupskagen, og er i gang med at finde rødvine, der ikke er klaret med gelatine, som overraskende mange vine er, fortæller hun.

»Min mund løber nærmest i vand, når jeg tænker på dagen«, siger hun.

At blive gift på vegansk er endnu en milepæl i livsstilen uden produkter fra dyr, fortæller Lisel vad Olsson.

»Det er den fedeste beslutning, jeg nogensinde har taget. Slut med at støtte, at dyr ikke bliver behandlet godt nok. Slut med konstant at have dårlig samvittighed. Slut med ikke at leve efter mit hjerte. Jeg er simpelthen så glad for virkelig at kunne stå ved mig selv«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mad eller Emilie Kleding Rasmussen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.