Der er ingen grund til panik, hvis du løber tør for æg eller påskeøl i den kommende weekend.
700 Coop-butikker holder nemlig åbent både skærtorsdag, langfredag samt 1. og 2. påskedag.
Bor du nær en Dagli´Brugsen, en Lokalbrugsen eller en Fakta, som normalt holder åbent om søndagen, kan du være rimelig sikker på også at kunne købe ind i helligdagene.
