Hvert år, når det bliver januar, er der nærmest kun ét køkken, jeg har lyst til: det nordafrikanske eller mellemøstlige.
Efter måneder med klassisk dansk er det, som om mit legeme skriger på kikærter, granatæbler, auberginer, marokkansk mynte, oliven, harrissa, couscous, safran, halloumi, saltede citroner og alt muligt andet dejligt fra Marokko, Israel, Syrien, Algeriet. Eller mere nøjagtigt: fra min indvandrergrønthandler på Nørrebrogade.
Som om alle de savnede solstråler, min krop higer efter i de grå måneder, kræves til stede i maden. Når lyset ikke kommer udefra, må jeg klare det indefra.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her