Hvert år, når det bliver januar, er der nærmest kun ét køkken, jeg har lyst til: det nordafrikanske eller mellemøstlige. ​​​​​

Efter måneder med klassisk dansk er det, som om mit legeme skriger på kikærter, granatæbler, auberginer, marokkansk mynte, oliven, harrissa, couscous, safran, halloumi, saltede citroner og alt muligt andet dejligt fra Marokko, Israel, Syrien, Algeriet. Eller mere nøjagtigt: fra min indvandrergrønthandler på Nørrebrogade.