Brasiliansk opskrift. Denne ret bør tilberedes, dagen inden den skal spises.
Sådan gør du
Puds kødet af. Lad vinen koge ved svag varme i 3 minutter. Tag 1 glas fra og gem det til senere. Hæld de resterende 2 glas op i en skål sammen med laurbærbladene, salt og peber. Mariner derefter kødet i blandingen i 30 minutter. Vend kødet fra tid til anden. Tag kødet op af marinaden, lad det dryppe af, og tør det grundigt. Gem marinaden. Varm olien eller smørret op i en stegegryde og brun kødet i 5 minutter. Vend kødet, men undgå at stikke hul i det, indtil der har dannet sig en fast skorpe hele vejen rundt. Hæld derefter marinaden over kødet og fyld op med bouillon eller kogende vand, indtil kødet er lige akkurat dækket. Kog kødet ved svag varme under låg i halvanden time. Tilsæt en lille smule bouillon (eller kogende vand), hvis kødet begynder at koge tørt. Tag nu kødet op og hold det varmt, mens fonden koges ind, indtil der kun er et glas tilbage. Befri imens de 2 peberfrugter for kerner og hvide skillevægge og skyl persillen. Blend peberfrugterne og persillen sammen med det sidste glas afkogt vin. Tilsæt fonden og smag til med salt og peber. Skær kødet i skiver, anret skiverne på et fad og hæld peberfrugtsaucen over dem. Dæk fadet med plastikfilm og lad det hvile i køleskabet i 24 timer. Denne ret kan også tilberedes i en trykkoger. I så fald skal den koges under tryk i 30 minutter og derefter koge videre uden låg, indtil fonden er kogt ind. Serveres med croutoner af ristet brød.





























