Millefeuille af honningkage med appelsinsorbet og nytårsknallerter med chokoladecreme

Desserten.På hver tallerken anrettes et stykke honningkage, en kugle appelsinsorbet og en 'knallert'. Pynt eventuelt med lidt flydende honning, flormelis og citronmelisse eller mynte.
Desserten.På hver tallerken anrettes et stykke honningkage, en kugle appelsinsorbet og en 'knallert'. Pynt eventuelt med lidt flydende honning, flormelis og citronmelisse eller mynte.
Lyt til artiklen

Sidste instans i James Prices luksus-nytårsmenu består af millefeuille af honningkage med appelsinsorbet og nytårsknallerter med chokoladecreme.

En dessert, der ikke er overvældende svær at lave, men som ikke desto mindre kræver nogle timer i køkkenet.

Sådan gør du
Millefeuille af honningkage
Denne kage bages et par dage i forvejen. Man vil ikke komme til at bruge hele kagen til desserten, men den smager også godt i skiver til en kop kaffe.

Smelt honning og sukker i en gryde under omrøring. Pisk æggene sammen og rør dem i blandingen, når den er let afkølet. Tilsæt ingefær, kanel, appelsinskal, fløde og yoghurt. Bland mel og hjortetaksalt, og sigt det i blandingen.

Rør dejen godt igennem, og kom den i en rugbrødsform, som er beklædt med bagepapir. Bag honningkagen i ovnen i cirka 1 time ved 170 grader.

Lad kagen køle af, og tag den så ud af formen. Skær den eventuelt til, og flæk den så i 5-6 lag. Dette gøres nemmest på en pålægsmaskine.

Til smørcremen røres smørret lyst og luftigt med flormelis. Tilsæt æggeblommer, appelsinskal og Grand Marnier, og rør godt igennem.

Smør hver skive honningkage med creme, og læg den atter sammen. Pak den fast i køkkenfilm, og lad den ligge i køleskabet i en dag.

Ved servering skæres den i passende stykker med en skarp kniv.

Appelsinsorbet
Si appelsinsaften og kog den op med vand, sukker og glukose.

Afkøl og smag til med Grand Marnier. Frys på ismaskine.


'Nytårsknallerter' med chokoladecreme

Rør alle ingredienser til dejen godt sammen. Det smeltede smør skal være lunkent, ikke varmt.

Smør en stor spsk. dej ganske tyndt ud på en silikonemåtte eller et stykke smurt bagepapir. Sæt dejen i ovnen ved 180 grader, til den begynder at sætte sig lidt, og skær så dejen til i rektangler på cirka 10 x 6 cm, mens den stadig ligger på pladen. Sæt atter pladen i ovnen, og bag færdig i cirka 2-3 minutter. Dejen må kun blive ganske let gylden, så hold øje med den.

Så snart dejen er færdigbagt, løftes stykkerne af et for et og foldes om skaftet på en grydeske eller lignende. Lad bagepladen stå i ovnen med åben låge, mens der rulles. Det skal gå meget stærkt, for kagerne bliver hurtigt sprøde. Fortsæt på samme måde, til massen er brugt op. De kan sagtens bages et par dage i forvejen og opbevares i en lufttæt beholder.

Kagerne fyldes med chokoladecreme, som tilberedes således: Kog fløden op og tilsæt chokoladen, som er hakket. Bland og sæt på køl. Når den er helt kold, piskes den til skum. Kom cremen i en sprøjtepose, og fyld rullerne. Cremen må ikke fyldes i rørene før til sidst, ellers bliver de bløde.

Form eventuelt frynser af smeltet chokolade, og pynt ’knallerterne’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her