Løgmarineret kyllingebryst, grillet

Lyt til artiklen

Løg kan også bruges til at marinere ting og sager med.

Saften fra skårne løg mørner og giver en dejlig gennemtrængende smag. Løgene tager selvfølgelig også mod smag fra det, de bruges til at marinere, så smagen af alle ingredienserne forenes. Hvis du så sauterer løgene blidt bagefter som i denne opskrift, bringes løgenes naturlige sødme frem. Så bliver det ikke meget bedre. Sådan gør du
Bland løg, citronsaft og -skræl, rosmarin, fish sauce samt salt og peber grundigt sammen og 'begrav' kyllingestykkerne deri. Lad det trække i køleskabet natten over. Fisk kyllingebrysterne op af løgene og skrab dem rene. Lad løgene samt al væden sammen med olivenolie samt lidt salt og peber simre ved meget lav varme i en gryde i cirka 30 minutter, til løgene er helt møre og ikke mere end en anelse gyldenbrune. Kør løgene samt væde på en blender, så en tyk creme opstår. Blancher de grønne bønner i vand. Smid bønnerne i, når vandet koger, og skru ned, så det akkurat simrer. Lad bønnerne 'bade' i 2-3 minutter, til de akkurat er færdige, hæld det varme vand fra og arranger dem på tallerkenerne sammen med løgcremen. Gnid kyllingebrysterne med en smule olivenolie, salt og peber. Varm en grillpande op i 5-10 minutter med fuld drøn på kogeblusset/pladen og læg så kyllingebrysterne på. De skal have tre minutter på hver side og så cirka 10 minutter i en 175 grader varm ovn. Arranger de grillede kyllingebryster på tallerkenerne og server øjeblikkeligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her