Sådan gør du
Rist alle ingredienser på nær chili på en pande ved middel varme, indtil de bliver brune. Tilsæt chili og rist videre, indtil krydderierne er meget mørkebrune, men ikke brændte.
Hæld krydderierne op på en tallerken, så de kan køle ned. Kværn dem til pulver i en kaffekværn eller i en morter. KARRYRET: Kom karryblade, hvidløg, løg, ingefær og sort peber i en blender og blend til en fin puré. Brun løgblandingen i olie i en stor gryde. Tilsæt kardemommekapsler, kanel, gurkemeje og 2 spsk. karrypulver, og lad det stege med i 1 minut. Tilsæt gris og grøn chili, og rør godt rundt i 2 minutter. Tilsæt vandet, og lad karryen simre i en time på svag varme under låg. Smag til med salt undervejs. Anret i gryden med karryblade stegt sprøde i olie. Server med ris.




























