Meget dejlig, frisk og spicy salat med rå limemarineret fisk, søde meloner og sprøde grøntsager.
Man kan naturligvis bruge andre grøntsager, som f.eks. avokado, flere tomater, andre meloner, ferskner og nektariner, nye hvidløg, basilikum og andre fisk. Marineringen med lime og salt får fisken til at fremstå hvidlig og fast, og hele arrangementet smager vidunderligt sommerligt. Spis med brød. Hvis man vil have salaten til at mætte mere, kan man komme op til et kilo fisk i, der skal så saltes mere. Sådan gør du Skær laksen ud i tynde stykker. Bland laksen med limesaft og salt. Stil den i køleskabet til marinering, mens salaten tilberedes. Skær alle grøntsager og frugter i smukke stykker, der er til at få ind i munden. Bland det hele med let hånd på et stort fad. Det er lettest at blande, uden at det går i smadder, med nyvaskede hænder. Drys med masser af mynte og frisk koriander.




























