Hel kylling på forårsløg og græskar

Lyt til artiklen

Opskriften ser lidt overvældende ud på grund af de mange ingredienser, men er i virkeligheden meget nem at have med at gøre.

De mere 'eksotiske' krydderier kan købes i en velassorteret helsekostforretning eller en asiatisk fødevarebutik. Resten er ligetil, for ingredienserne skal blot i et ovnfast fad med låg, hvor de passer sig selv. En römertopf eller lerpotte er klart bedst, men et glasfad kan også sagtens bruges. Sådan gør du
Mal alle krydderierne (fra fennikelfrø til nigellafrø) til helt fint pulver i en morter, lille elektrisk kaffemølle eller lignende. Hæld krydderierne i bunden af et stort ovnfast fad med låg. Læg hvidløg og græskartern oven på 'krydderbunden' og hæld vandet over sammen med fish sauce. Rør en gang eller to, så krydderierne er fordelt ligeligt i vandet. Drys med salt og peber, læg forårsløgene ovenpå, og til sidst kommer kyllingen. Den skal også have lidt salt og peber. Læg låg på, stil fadet i en kold ovn, som sættes på 230 grader, og giv maden 70-80 minutter. Løft kyllingen ud af det varme fad (pas på ikke at brænde fingrene) sammen med forårsløgene. Resten blendes (græskartern samt den krydrede væde) til en tyk suppe. Tilsæt eventuelt en lillebitte smule olivenolie. Fordel suppen i tallerkener, top med et forårsløg og et stykke kylling og server.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her