Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Løgsuppe samt grillet ølmarineret laks

...alt sammen med orangesmag!

Bagte løg er den mest vidunderlige suppebase. Suppen bliver fyldig, cremet samt både sød og stærk. Hertil kommer så appelsinsmagen og en snert af øl i de grillede laksestykker. Suppen kan sagtens spises kold dagen derpå. Laksen smager også glimrende kold, eller til en helt anden suppe. Sådan gør du
Kom løgene i et ovnfast fad med 3-4 cm vand i bunden, sæt dem i ovnen, stil temperaturen på 220 grader og giv dem 90 minutter. De bagte løg køles ned i køleskabet. Mariner laksestykkerne i øl samt stjerneanis og appelsinskræl i køleskabet natten over. Fisk laksestykkerne op af marinaden, lad dem dryppe af og gnid dem med olivenolie samt salt og peber. Gem appelsinskrællen, men kasser resten af marinaden. Pil løgene og hak dem meget groft. Bring dem i kog i vandet sammen med hvidløg, ingefær, fish sauce, chilipulver, salt og peber samt appelsinskræller fra ølmarinaden. Skru ned for varmen og lad det hele simre under låg i 20 minutter. Pres saften af den 'nøgne' appelsin og kør løgsuppen på en blender eller køkkenmaskine sammen med appelsinsaft samt olivenolie. Kom suppen tilbage i gryden og hold den lun ved allerlaveste blus. Varm en grillpande godt og grundigt op og giv laksestykkerne 2-3 minutter på hver side, så de får flotte 'striber'. Fordel suppen i skåle eller dybe tallerkener og top med grillede laksestykker samt purløg.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her