Sådan gør du
Fisk - skyl rødspætterne, og fjern eventuelt blodrester. Læg dem i en bradepande med bagepapir. Dryp godt med sojasauce og lidt olie over.
Dæk med bagepapir og bag i ovnen ved 175 grader (ej varmluft) i ca. 15 minutter, til fiskekødet er netop gennembagt. Hvis du stikker en lille kniv ind det tykkeste sted (gør ikke noget, den rammer et fiskeben) og lader den sidde lidt, skal den føles brandvarm på dine læber. Topping - riv radiserne groft på et rivejern, server dem på den bagte fisk med fintrevet ingefær og 1/2 tsk. sesamolie på hver fisk. Klip karse over og server halve citroner og sojasauce til.


























