Du skal bruge
300 g hele, blandede nødder (pistacienødder, hasselnødder og mandler)
250 g honning
200 g rørsukker
200 g hvedemel
25 g kakao
150 g soltørrede tranebær
1 tsk kardemomme
200 g finthakket mørk chokolade
flormelis til drys
firkantet kageform eller ildfast fad (25 x 25 cm)
Sådan gør du
- For kageformen med bagepapir – det er nemmest, hvis du smører formen, inden du lægger papiret i den.
- Fordel nødderne på en bageplade med bagepapir, og rist dem i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft, til de begynder at tage lidt farve og dufter aromatisk. Hold dem varme.
- Kog honning og sukker op i en lille gryde under omrøring i cirka 5 minutter. Sigt hvedemel og kakao, og tilsæt det i gryden sammen med de resterende ingredienser. Bland det hurtigt sammen. Massen kan hurtig blive for kold og dermed besværlig at arbejde med. Derfor skal det gå ret hurtigt!
- Pres nu massen ned i formen, og tryk den flad. Bag den i en forvarmet ovn ved 175 grader i cirka 15 minutter. Bag endelig ikke for længe, for så bliver panforten stenhård!
- Afkøl panforten, og drys den med et ordentligt lag flormelis. Lad den trække til næste dag. Skær panforten i små stykker ved servering.
Den kan holde sig i flere måneder ved stuetemperatur, bare den opbevares tørt og er pakket godt ind.
Mad-julekalender
24 juleopskrifter til dig
Hver dag i december får du en udvalgt juleopskrift, som vi ved vækker glæde i køkkenet i december. Følg med her.



























