Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Chicken curry

En chicken curry har større variation i smagen og mere kompleksitet end en vanlig dansk kylling i karry.
En chicken curry har større variation i smagen og mere kompleksitet end en vanlig dansk kylling i karry.

Sådan gør du

Nelliker, laurbærblade, peberkorn og kardemomme sauteres i olien i et lille minuts tid i en pande med høj kant. Tilsæt de hakkede løg, og lad dem stege med, til de falder sammen. Tilsæt hakket hvidløg, ingefær og finthakket grøn chili. Mængden af chili kan justeres, hvis man gerne vil have en stærkere karry. Lad det hele stege roligt under omrøring, til løgene begynder at få lidt farve. Tilsæt de flåede, hakkede tomater, og lad blandingen koge roligt, til al væden er forsvundet, og olien begynder at udskille sig. Kom indholdet af panden i en blender, og blend massen til en jævn pasta. Kom pastaen tilbage i panden og tilsæt kanel, chilipulver, stødt koriander, stødt spidskommen, gurkemeje og garam masala. Lad det hele stege igennem i nogle minutter. Tilsæt lidt vand, så pastaen bliver lidt mere flydende, og kom så kyllingen skåret i mundrette stykker i panden. Vend rundt på det hele, til kyllingestykkerne får lidt overflade, og tilsæt så vand, til sovsen har den rette konsistens.

Smag til med salt og eventuelt en smule rørsukker. Læg låg på panden, og lad kyllingen simre, til den er mør. Drys med hakket frisk koriander, og server med ris og roti.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her