I stedet for at rulle auberginerne sammen kan du skære de grillede aubergineskiver i tern og blande dem sammen med quinoablandingen og servere det som en salat.

Skønt tilbehør til sommermaden: Grillede aubergineruller med quinoafyld

Aubergineruller med fyld af quinoa er godt tilbehør til f.eks. grillet lamme- eller oksekød. Ditte Ingemann
Aubergineruller med fyld af quinoa er godt tilbehør til f.eks. grillet lamme- eller oksekød. Ditte Ingemann
Lyt til artiklen

4 personer

Ingredienser

2 auberginer

olivenolie

1 dl hvid quinoa

1 rødløg

1 håndfuld mynte

1 håndfuld koriander eller persille

3 spsk. mandler

Dressing

1 spsk. tahin

skal fra 1 økologisk citron

saft fra 1/2 citron

salt og peber

2-3 spsk. olivenolie

Sådan gør du:

  1. Skær auberginerne på langs i tynde skiver – pensl dem med olivenolie på begge sider. Kom skiverne på en varm grill, og grill dem på begge sider, indtil de får grillstriber og bliver helt bløde, ca. 3-4 minutter.
  2. Skyl og kog quinoaen efter anvisning på pakken. Mens den koger, hakkes rødløg, mynte, koriander og mandler.
  3. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til.
  4. Når quinoaen er kogt, og mens den stadig er varm, tilsættes de øvrige ingredienser, og det hele blandes godt sammen. Kom en skefuld af blandingen på en grillet skive aubergine, og rul den sammen. Fortsæt, indtil alle aubergineskiver og quinoablandingen er brugt op.

Tip: Skyl quinoaen inden brug, da skallen er dækket af saponiner, som er et bittersmagsstof.

Ditte Ingemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her