4 personer
Ingredienser
600 g multefilet
koldpresset jomfruolivenolie
flagesalt
Ærtemos
1 stort løg
1 kg friskbælgede ærter (eller frosne, optøede)
2 dl grøntsagsbouillon
lidt saft og fintrevet skal af 1 citron
flagesalt
friskkværnet sort peber
Topping
lidt frisk spidskål
lidt dild
lidt fintrevet skal og saft af 1 citron
Sådan gør du:
- Ærtemos: Pil løget, og skær det i tern. Steg det i en gryde i olivenolie ved middel varme, til det er klart. Kom ærterne i gryden, og lad dem stege med i 4-5 minutter. Blend dem med grøntsagsbouillon samt citronsaft og -skal til en grov mos, og smag til med salt og peber.
- Topping: Snit spidskålen helt fint, og bland den med friskhakket dild, citronsaft og -skal.
- Skær multefileten i fire stykker, og steg dem helt sprøde i olivenolie med skindsiden nedad på panden. Vend dem, drys med lidt salt og steg dem færdige på den anden side.
- Kom ærtemosen på 4 tallerkener, læg fisken over, og top med spidskål-dildblandingen.
fortsæt med at læse



























