Jeg husker med gru den første kombucha, jeg smagte! Købt i en tjekkisk helsekostforretning, og fra hvad jeg kunne tyde af tegningen på mærkatet, var den brygget på brændenældete. Den ene eddikesure slurk, det blev til, afholdt mig i lang tid fra den gærede tedrik. ​

Faktisk lige indtil en ung dansk kvinde og en ung amerikansk mand præsenterede mig for deres bud på kombucha – perlende, let syrlig, men ikke sur og stadig med lidt sødme. Floral, faktisk, og med den interessante smagsdybde, man også kender fra gode surdejsbrød, kvalitetschokolade, øl, naturvine og andre fermenterede produkter. Siden har jeg ikke kunnet få nok!