4 personer
Ingredienser
75 g lyst brød,
2 dl mælk
1 løg
2 fed hvidløg
400 g hakket dyrekød (hjortekød)
1 æg
2 spsk. hvedemel
250 g svampe
smør
5 dl vildtfond
evt. lidt kulør
1 tsk. balsamicoeddike
persille
salt, peber
1. Skær brødet i mindre stykker, og læg det i blød i mælken. Pil og hak løg og hvidløg. Bland det med det udblødte brød, dyrekødet, æg, halvdelen af hvedemelet, salt og peber. Rør farsen sej, og stil den på køl i 30 minutter.
2. Skær svampene i mindre stykker, og steg dem i smør på en pande, til de er gyldne. Sæt til side.
3. Form nu kødboller på størrelse med en golfkugle, og brun dem på samme pande. Læg dem i et ovnfast fad, og steg dem færdig i en 170 grader varm ovn eller 150 grader ved varmluft i cirka 15 minutter, til de er gennemstegte.
4. Smelt en god klat smør på samme pande, og kom en skefuld hvedemel ved. Tilsæt vildtfonden lidt efter lidt, så der dannes en opbagt sauce. Justér eventuelt farven med lidt kulør, og smag til med balsamicoeddike, salt og peber.
5. Kom svampene og kødbollerne ved, og drys med persille. Servér kødbollerne med kartoffelmos eller kogte kartofler.
TIP: Kan du ikke få fat i hakket dyrekød, altså kød fra hjorte, kan du erstatte det med almindeligt hakket oksekød.



























