Sådan gør du: Kikærterne lægges i blød i koldt vand, gerne i 12 timer. Kom dem i en sigte, og skyl dem lidt. Kikærterne koges i vand med salt sammen med hele hvidløgsfed, laurbærblade og en lille rød chili. Bring kikærterne til kogepunktet, og lad dem simre 5-6 minutter. De skal være møre med bid og ikke mosede. Hæld vandet fra, og kom kikærterne i en skål - giv dem en rundhåndet portion olivenolie. Kikærter er jo noget tørre i sig selv - også efter kogningen. Når man tilsætter olivenolie, mens ærterne er varme, suger de den gode olie, og det giver god smag og konsistens. Pil og snit et løg, og sauter det i olivenolie på en pande. Tilsæt spidskommen, koriander og karry, skru helt ned for blusset, og lad det stege stille og roligt nogle minutter. Kom de kogte kikærter på panden, og lad dette stege videre 5-10 minutter ved svag varme. Snit bladselleri i tynde skiver, og kom dem ved kikærterne. Tag kikærterne af komfuret tilsmag eventuelt med lidt lime- eller citronsaft, salt og peber. Kom hakkede krydderurter ved, og server ærterne til retter med kylling eller lam. Yoghurtsovs til kikærterne Græsk yoghurt røres med mælk. Hvorfor så lige det? Græsk yoghurt har en meget tyk og skøn konsistens, men her vil vi gerne have en lidt tyndere model. Tilsæt sennep, olivenolie, hakket persille, salt, peber, og smag sovsen til med citronsaft. Denne kolde sovs smager også skønt til fisk. Kom eksempelvis en stor portion hakket basilikum i. Og hvis du har nogle bagte hvidløg, moser du feddene og rører hvidløgspureen i den kolde sovs. Ja, den kan varieres på alle mulige måder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvad der for 25 år siden var utænkeligt, kan nu ikke afvises
-
Det er den bedste selvbiografi af en musiker, jeg kan mindes at have læst
-
De seksuelle overgreb går 50 år tilbage i tiden. Nu kan der endelig sættes punktum
-
Da han begyndte at date, oplevede han at blive sat i en kasse som nyskilt. En slags »rødt flag« for mange kvinder
-
Noget i hendes tale tyder på, at hun er ved at tabe slaget til Morten Messerschmidt
-
»Det er et vildt kapløb«: Vi har fået en ny 'sorte oktober'
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse