Auberginer smager fint grillet, og det er både nemt og hurtigt.

Det perfekte tilbehør: Grillede aubergineskiver med mynte og nøddedrys

Foto: Ditte Ingemann
Foto: Ditte Ingemann
Lyt til artiklen

Tilbehør til 4 personer

Ingredienser

2 auberginer

olivenolie

salt og peber

Dressing

3 spsk. lys tahin

6 spsk. yoghurt

1 fed hvidløg, revet

saft og skal fra 1/2 citron

1 tsk. stødt spidskommen

salt

Drys

4 spsk. mandler

2 spsk. sesamfrø

1 tsk. fennikelfrø

1/2 tsk. havsalt

Pynt

1 granatæble

frisk mynte

Sådan gør du:

  1. Skær auberginerne ud i skiver på 0,5 cm, og vend skiverne med olivenolie, salt og peber. Grill auberginerne i 3-4 minutter på hver side, til de er møre og har fine grillstriber.
  2. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til – hvis du synes, at dressingen er for tyk i konsistensen, så tilsæt en smule vand, til den har rette konsistens.
  3. Kom mandler, sesamfrø, fennikelfrø og salt i en minihakker, og blend, indtil det har konsistens som fint drys. Lad auberginerne køle en smule af, fordel dem på et stort fad, og top med dressing, finthakket mynte, granatæblekerner og et drys nøddetopping.

Ditte Ingemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her