Det er drueagurketid, og det er ganske nemt at sylte de små agurker på fransk facon, med skalotteløg, frisk estragon, sennepskorn og hvidvinseddike. Til gengæld er det ikke altid lige nemt at finde drueagurker i lillefingerstørrelse mage til dem, der svømmer rundt i franske husmødres og -fædres cornichonglas, og som er obligatoriske til pateer og skinker. Jeg er så heldig, at min far selv dyrker dem i haven, så jeg har adgang til de små fine eksemplarer. Er du ikke lige så heldig, kan du sagtens bruge større drueagurker. Må du ty til de tommelfingertykke af slagsen, så flæk dem eventuelt på langs, inden de ryger i sylteglasset.
Ingredienser
3-4 små glas 1 kg cornichoner groft salt 6 dl hvidvinseddike eller æblecidereddike 4 dl vand 200 g sukker 100 g havsalt ca. 12 små skalotteløg (3 per sylteglas) 1 bundt estragon 1 spsk. sennepskorn per sylteglas et stykke frisk peberrod




























